ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 11:03  |  

Det er sandsynligt, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil sænke sin rente ved hvert af sine kommende rentemøder.

Sådan lyder vurderingen hos centralbankens franske styrelsesrådsmedlem François Villeroy de Galhau, der også er Frankrigs centralbankdirektør, i et interview med Bloomberg TV i byen Davos.

En del af verdenseliten er denne uge traditionen tro taget til den schweiziske by Davos, hvor der holdes den årlige begivenhed World Economic Forum.

Her gentager den franske centralchef sit budskab om, at inflationen nærmer sig målet på 2 pct. Det kan bane vejen for en indskudsrente på 2 pct. til sommer fra det nuværende niveau på 3 pct.

Det svarer til fire rentenedsættelser på hver 25 basispoint.

- Der er en mulig konsensus om, at vi vil handle ved hvert møde, hvilket vi med succes har praktiseret siden september, siger François Villeroy de Galhau til Bloomberg TV.

Markedet indregner lige nu tre rentenedsættelser til rentemødet i maj, viser handel med rentefutures. En eventuel fjerde rentesænkning er tidligst indregnet til november.

ECB satte i 2024 sin rente ned fire gange med i alt 100 basispoint.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Eurozonen❯ 

Seneste nyheder

12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche
11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank