Mandagens aktier: NKT i rekord og transportaktier sendt i dørken

Udgivet den 08-04-2024  |  kl. 17:04  |  
Maersk

NKT stak af fra alt og alle i toppen af det danske C25-indeks mandag, hvor aktien lukkede i rekord.

Det skete efter flere dage med medvind for aktien, der mandag blev suppleret af positivt analytikernyt.

I bunden var transportaktierne A.P. Møller-Mærsk og DSV under pres. Sidstnævnte faldt efter forlydender om, at selskabet saudiske projekt kan blive mindre end tidligere ventet.

Det samlede eliteindeks, C25, bølgede dagen igennem frem og tilbage, og konklusionen blev et plus på 0,3 pct. til x1927,11.

Det skete efter en periode med flere positive nøgletal, der indikerer en stærk økonomi. Det kan på den ene side være positivt, fordi det varsler gang i hjulene, og i USA fik optimismen da også fat fredag. Det skabte forventninger om en grøn dag i Europa mandag, som dog lod vente på sig.

Ifølge Mads Zink, chefhandler i Danske Bank, skyldes det, at de positive nøgletal kan skabe frygt for vedholdende inflation, som skubber lavere renter længere ud i fremtiden.

- Man frygter, at inflationen igen kan accelerere, og at centralbankerne så ikke sænker renterne i samme takt som tidligere ventet. Det udfordrer aktierne. Så selv om vi ser gode makrodata, så er man blevet mere nervøs for inflation, siger han.

NKT JAGTEDE REKORD

Kabelkoncernen NKT hentede mandag 3,9 pct. til 606,50 kr., og dermed lukkede aktien i alle tiders højeste niveau efter fjerde dag på stribe i grønt.

Det skete efter flere dage med positiv opmærksomhed, og senest fik selskabet mandag hævet sit kursmål til 509 kr. fra 424 kr. af det amerikanske børshus Goldman Sachs.

Ved samme lejlighed gentog finanshuset anbefalingen "neutral".

Opturen tog ekstra fart torsdag, da kabelkoncernen annoncerede investeringer for cirka 100 mio. euro i en udvidelse af produktionen af mellemspændingskabler på tre fabrikker efter øget efterspørgsel.

NKT-aktien er steget mere end 30 pct. siden nytår.

MÆRSK OG DSV I BUND

Det var transportaktierne, der sammen med vaccineselskabet Bavarian Nordic havde det hårdest i det danske eliteindeks mandag.

Bavarian faldt 1,8 pct. til 150,50 kr. uden selskabsspecifikt nyt, mens DSV var ramt af en historie bragt hos Bloomberg News.

Aktien dykkede 0,8 pct. til 1143,50 kr.

Ifølge mediet forlyder det, at myndighederne nu regner med færre end 300.000 beboere i fremtidsbyen i 2030, mens den saudiske regering tidligere havde håbet på 1,5 millioner beboere.

- Det kan godt blive set på med lidt negative briller, men markedet er ved at finde ud af, hvor meget det bliver, siger Mads Zink.

Ifølge DSV forløber projektet dog som planlagt, men omfanget af de aftalte aktiviteter og investeringer kan blive justeret løbende.

- Midlertidig reduktion af aktivitetsniveau og investeringer kan derfor forekomme. Vi vil uddybe dette yderligere, hvis udviklingen tilskriver det, skriver DSV's kommunikationschef, Christian Krogslund, i en kommentar til MarketWire.

A.P. Møller-Mærsk var med i bunden uden selskabsspecifikke nyheder, og B-aktien tabte 1,6 pct. til 9480 kr.

Uden for C25 gik det modsat for transportselskabet NTG, der vil sætte endnu mere skub i væksten.

Opkøb er en del af forretningen, som skal intensiveres, siger den nyudnævnte topchef, Mathias Jensen-Vinstrup, der gerne vil øge den geografiske tilstedeværelse, skriver Børsen.

Aktien steg 5,5 pct. til 289 kr.

ROCKWOOL LØFTET

Rockwool fik løftet kursmålet for aktien hos britiske Barclays, der har skruet op til 2700 kr. fra 2630 kr. Anbefalingen er uændret "overvægt.

Rockwool steg 1,2 pct. til 2350 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche