Feds Williams ser ikke behov for at sænke renten på "meget kort sigt"

Udgivet den 11-04-2024  |  kl. 16:56  |  

Den amerikanske centralbank har gjort "enorme fremskridt" i retning af en bedre balance mod at nå inflations- og beskæftigelsesmålene, men der er ikke behov for at sænke renten på "meget kort sigt."

Det udtaler John Williams, der er direktør for den amerikanske centralbanks afdeling i New York, i en tale i New York torsdag eftermiddag, skriver Bloomberg News.

Han pointerer, at inflationen stadig mangler noget for at nå centralbankens mål på 2 pct., samt at pengepolitikken er på et godt sted, og at arbejdsmarkedet fortsat er stærkt.

- Der er ikke noget klart behov for at justere politikken på meget kort sigt, siger John Williams til journalister efter bemærkninger på Federal Home Loan Bank of New York Member Symposium.

Centralbankens beslutningstagere vil få mere tillid til at inflationsbekæmpelsen går den rigtige vej mod målet på 2 pct. i takt med at der indløber flere nøgletal, siger New York-afdelingens direktør.

I sin forberedte tale skriver han, at han forventer, at inflationen vil fortsætte sin gradvise tilbagevenden til 2 pct., selv om han forventer "bump undervejs" med henvisning til de seneste inflationsdata.

Onsdagens varmere end ventede inflationsrapport viste en acceleration i den årsvise vækst i forbrugerpriserne til 3,5 pct. i marts fra 3,2 pct. i februar, hvor økonomerne kun havde ventet en øget vækst til 3,4 pct.

Kerne inflationen, der fraregner fødevarer og energi, landede også højere end ventet af økonomerne.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder