Valuta: Yen kæmper med komme væk fra 34-årigt lavpunkt

Udgivet den 12-04-2024  |  kl. 06:34  |  

Den japanske yen kæmper fredag med at bryde væk fra det laveste niveau over for dollar i 34 år, og valutaen er på vej mod et ugentligt fald.

Dollar svæver tæt på det højeste niveau i fem måneder sammen med de amerikanske obligationsrenter, der bliver skubbet opad på baggrund af reducerede væddemål på rentenedsættelser i år.

På indeksniveau, hvor dollar vægtes mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, handles den amerikanske valuta fredag morgen i 105,36 mod 105,49 torsdag ved 17-tiden.

Den japanske yen er styrket marginalt til 153,23 per dollar fra 153,27 yen torsdag eftermiddag, og dermed handles den japanske valuta stadig tæt på torsdagens 34-årige lavpunkt i 153,32 per dollar.

Mens niveauet på 152 yen oprindeligt viste sig at være en stærk modstand for dollar på grund af frygt for en indgriben fra japanske myndigheder, ansporede en varm inflationsaflæsning fra USA onsdag til et bredt opsving i dollar, som til sidst brød forbi tærsklen.

- Pausen på 152 var ikke rigtig en pause, det var mere som et eksplosion. Det har været imponerende, siger Tony Sycamore, markedsanalytiker hos IG, ifølge Reuters.

Euro ligger til sit skarpeste ugentlige fald i omkring fire måneder, delvist presset af en genopstået dollar og forventninger om, at Den Europæiske Centralbank kan begynde at sænke renten i juni, sandsynligvis før den amerikanske centralbank begynder at lempe sin pengepolitik.

Efter onsdagens amerikanske inflationstal ventes den amerikanske centralbank i vid udstrækning først at sænke renten til september, hvor handlen med rentefutures nu kun indikerer rentenedsættelser på 40 basispoint i år mod 60 basispoint i starten af ugen.

Euro koster fredag morgen 1,0717 dollar mod 1,0705 dollar torsdag ved 17-tiden.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/aktier: Faldt fra rekordniveau anført af Siemens
17:09 Torsdagens obligationer: Status quo for renterne efter byge af nøgletal
17:04 Torsdagens aktier: Mærsk og Danske Bank trak C25 nærmere alle tiders rekord
16:53 Amerikansk indeks sætter rekord: Passerer psykologisk niveau for første gang
16:32 Mærsk-aktierne stiger efter nye kraftige ratestigninger
16:28 Novo ser ingen effekt på produktionen efter brand i Kalundborg
16:00 Bidens toprådgiver forsvarer nye toldsatser på kinesiske varer
15:42 USA/åbning: Rekordjagten fortsætter anført af Walmart og Chubb
15:23 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank