USA/T-bond: Markedsrenter faldt fra årstoppen

Udgivet den 18-04-2024  |  kl. 06:22  |  

De amerikanske markedsrenter var onsdag på retræte fra tirsdagens årshøje niveauer. Der var tale om rebalancering, efter at investorerne har solgt en del ud af obligationerne den senere tid og dermed presset de effektive renter.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation dykkede med 8 basispoint til 4,59 pct. Den tiårige rente faldt onsdag fra sin top i 4,68 pct. og nåede en bund i 4,57 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,58 pct. på markedet i Tokyo.

Det er 4 basispoint lavere, end da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente satte sig 6 basispunkter til 4,93 pct. i forhold til tirsdag, mens den torsdag morgen forrentes med 4,92 pct.

- Markedet puster ud efter et større udsalg i løbet af den seneste uge, siger Sam Millette, direktør for renteinvesteringer hos Commonwealth Financial Network, til Reuters.

Den toårige rente var ellers på et tidspunkt tirsdag igen over 5,00 pct., ligesom den tiårige rente også nåede sit højeste niveau i 2024, da formanden for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, havde ladet forstå, at det efter en tiltagende inflation i årets første tre måneder, nu vil kræve længere tid, inden bankens ledelse kan have den nødvendige tillid til at kunne sænke renten.

- Powell gjorde det ret klart, at der er en åbning hos Federal Reserve for at holde renterne højere i længere tid og forblive datadrevet, hvilket kunne presse den tiårige rente tilbage mod det høje niveau, næsten det højeste i to årtier, der blev nået i oktober.

Med til at skubbe til rentefaldet onsdag var også en relativt succesfuld auktion over nye statsobligationer, da det amerikanske finansministerium solgte nye lån med 20 års løbetid for 13 mia. dollar. Kurserne blev nemlig budt op til et niveau, hvor kuponrenten endte lidt under markedsrenten lige inden, og det forstærkede efterfølgende rentefaldet i obligationsmarkedet.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag