USA/åbning: Kurstæsk til Walt Disney fra start - Rivian og Peloton i vejret

Udgivet den 07-05-2024  |  kl. 15:37  |  

Walt Disney bliver fra åbningen på det amerikanske aktiemarked tirsdag straffet for en skuffende abonnementsudvikling i streamingtjenesten Disney+, mens der omvendt er pæne plusser til aktier som Rivian og Peloton.

Efter få minutters handel ligger det brede S&P 500-indeks 0,1 pct. højere, og det udbygger dermed umiddelbart de foregående tre dages stigninger.

Dow Jones-indekset ligger også 0,1 pct. højere, og det samme gælder for Nasdaq-indekset.

Mandag var der stigninger på 0,5-1,2 pct. i de tre indeks.

Underholdningskoncernen Walt Disney præsterede bedre på indtjeningen end ventet i andet kvartal, men investorerne hæfter sig mere ved en skuffende udvikling i abonnementer hos streamingtjenesten Disney+.

Disney+ havde i andet kvartal 153,6 mio. abonnenter, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 155,66 mio.

Walt Disney opjusterer i regnskabet ellers forventningerne til væksten i overskuddet per aktie til 25 pct. fra tidligere 20 pct.

I andet kvartal realiserede underholdningsgiganten et justeret overskud per aktie på 1,21 dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde regnet med 1,12 dollar.

Walt Disney-aktien ligger kort efter åbningen 8,0 pct. lavere.

Softwareselskabet Palantir falder desuden 13 pct. efter sit regnskab for første kvartal mandag aften. Selskabet hævede i regnskabet ellers prognosen for indtjeningen på grund af stærk efterspørgsel fra amerikanske kunder på Palantirs nye AI-software.

Softwareudvikleren venter nu et justeret driftsoverskud i intervallet mellem 868 og 880 mio. dollar mod tidligere et resultat mellem 834 og 850 mio. dollar.

På forhånd var der blandt analytikerne ventet et driftsoverskud på 847 mio. dollar, ifølge et estimat fra Bloomberg News.

Flere finanshuse peger ifølge Bloomberg på tegn på en vis moderation i det internationale salg, hvilket kan forklare den negative kursreaktion - sammen med solide kursstigninger i aktien de seneste uger.

Elbilselskabet Rivian Automotive har derimod startet dagen med et stigning på 6,2 pct. Det sker efter spekulationer om, at Apple overvejer at gå sammen med en producent af elbiler - og det kunne være Rivian, skriver Yahoo Finance med henvisning til en artikel fra DigitTimes.

Fitness-selskab Peloton stiger desuden 14,0 pct. efter rygter om et muligt opkøb. Ifølge CNBC har adskillige private kapitalfonde rettet sigtekornet mod det kriseramte selskab med det formål at overtage ejerskabet, skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport