Valuta: Dollar styrkes let efter tegn på pengepolitisk forsigtighed

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 06:32  |  

Amerikanske dollar styrkes en anelse tirsdag morgen, mens japanske yen igen er vej mod afgrunden i en tilbagevendende svækkelse på baggrund af rentedifferencen til dollar.

Det massive rentegab mellem yen og dollar fastholder ubønhørligt den japanske valuta på glidebanen, der frygtes at udløse endnu en reaktion fra de japanske myndigheder side.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 104,68 mod 104,53 mandag eftermiddag.

Fredag inden pinse lå indekset i 104,42.

Der er ikke meget at nagle handlen op på i indeværende uge, der ikke byder på tunge amerikanske økonomiske data, som kan dirigere retningen for valutabevægelser.

I stedet fokuseres der på en række taler fra den amerikanske centralbanks topfolk, som markedsdeltagerne håber vil kunne giver fingerpeg om Federal Reserves renteudsigter, og om hvor hurtigt en lempelsescyklus vil blive sat i værk.

Men de mange medlemmer af centralbankens rentebestemmende udvalg - Federal Open Market Committee (FOMC) - har øjensynligt rimeligt divergerende meninger om tingenes tilstand, hvilket ikke gør evalueringen af deres kommentarer lettede.

Mandag manede flere topfolk til fortsat pengepolitisk forsigtighed, selv efter data i sidste uge viste en kærkommen lempelse i forbrugerprispresset i april.

- Jeg tror, at alle kommentarer fra forskellige topfolk vil levere flere af de samme beskeder, og hovedbudskabet vil være, at FOMC fortsætter en tålmodig tilgang til rentenedsættelser, siger valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney ifølge Reuters.

Den tilbageholden retorik har dog indtil videre ikke ændret markedets indregning af rentenedsættelser væsentligt, og investorer satser fortsat på to reduktioner i år startende i september.

Markedsdeltagerne kan få mere indsigt i tankegangen hos udvalget, når referatet fra det seneste pengepolitiske møde i FOMC offentliggøres onsdag aften.

Japanske yen lå i et snævert interval mandag, men er igen på vej sydover tirsdag, hvilket nok engang udløser frygt for yderligere indgriben fra de japanske myndigheders side.

De markante renteforskelle mellem USA og Japan nagler den japanske valutas tiltrækning som finansieringsvaluta fast, og uden en indsnævring vil det nedadgående pres på yen med stor sandsynlighed bestå.

Dollar koster tirsdag morgen 156,45 yen mod 156,07 yen mandag eftermiddag og 155,41 yen fredag inden pinse.

Euro koster 1,0856 dollar mod 1,0865 dollar mandag eftermiddag og 1,0876 dollar inden pinse, mens pund koster 1,2703 dollar mod 1,2708 dollar mandag eftermiddag og 1,2698 dollar fredag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på stille dag med tillidstal og centralbanktaler
16:29 Novo og Pandora er i top 100 i Time Magazines kåring af de mest bæredygtige virksomheder
16:08 Amerikansk forbrugertillid faldt mindre end ventet i juni
15:58 Rockwool vil bygge ny fabrik i Sverige med verdens største elektriske stensmelter
15:40 USA/åbning: Revanche til Nvidia og Eli Lilly går efter endnu en rekord i blandet åbning
15:27 Vestas vinder ordre med lang serviceaftale i Spanien
15:21 Vestas' kursmål sænkes med lige over en tier hos Morningstar
14:27 USA/tendens: Sønderslåede Navidia rejser sig på ventet grøn dag
13:46 Novo-rival har lovende data fra vægttabshåb: Vil udfordre Wegovy i Kina
13:43 Valuta: Bitcoin styrkes efter to måneders lavpunkt
13:35 Feds Bowman ser renten fastholdt i nogen tid endnu
12:25 Europa/aktier: Airbus i dybt fald på dag hvor techsektor tynger humøret
11:49 Økonomer skubber forventningerne til første rentenedsættelse i Norge
11:45 Obligationer/middag: Renten bakker frem mod amerikanske data
11:30 Chefstrateg ser flere pengepolitiske lempelser i USA end Federal Reserve tør love lige nu
11:20 Aktier/middag: Novo i top og Zealand fortsætter optur i lysegrønt marked