Aktier/tendens: Ambu i fokus med sænket anbefaling før ventet lyserød start

Udgivet den 21-05-2024  |  kl. 07:56  |  

Ambu kan komme i fokus fra starten af tirsdagens danske aktiehandel, som generelt ventes at blive let negativ.

Mandagen bød ganske vist på rekord i det teknologitunge Nasdaq-indeks i USA, men det brede marked var mere afdæmpet, og Dow Jones-indekset faldt moderat efter et tungt fald til storbanken JPMorgan.

Skæver man til handlen med futures, indikerer den et fald på omtrent 0,3 pct. til det tyske DAX-indeks fra start tirsdag.

Dermed ser der fortsat ud til at være blevet sat en stopper for en ellers lang vinderstime. Fredag faldt C25-indekset med 0,6 pct. til 1983,77 efter hele otte handelsdage i træk med fremgang før det.

- De europæiske aktiemarkeder står til at åbne en smule i minus tirsdag. Mange markeder var åbne mandag, hvor pilen var omtrent vandret for aktierne. Overordnet er investorerne lidt afventende efter sidste uges kursstigninger, der gav nye aktierekorder, skriver Niels Rønholt, der er cheføkonom hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.

AMBU FÅR OPMÆRKSOMHED EFTER SÆNKET ANBEFALING

Her kan Ambu komme i fokus, efter at Handelsbanken har sænket sin anbefaling af den aktie til "underperform" fra "market perform".

Samtidig er kursmålet dog løftet til 145 kr. fra 138 kr., fremgår det af en opdatering fra banken, som daterer ændringen til fredag.

Her sluttede Ambu 1,1 pct. lavere i 130,20 kr.

DEMANT I BEGGE RETNINGER HOS AMERIKANSKE BANKER

Demant har også været en tur i analysemaskinen hos to forskellige amerikanske banker, der har sendt kursmålet for aktien i hver sin retning.

Hos Citigroup er kursmålet således blevet løftet til 340 kr. fra 285 kr., mens anbefalingen ifølge data fra Bloomberg News er blevet fastholdt på "neutral".

Hos Jefferies er kursmålet omvendt blevet sænket til 275 kr. fra 305 kr., og her står den negative anbefaling "underperform" fortsat ved magt.

Demant-aktien sluttede fredagens handel 1,2 pct. højere i 335 kr.

BRØNDBY PÅ GULDKURS

Blandt de små aktier kan der ventes opmærksomhed omkring fodboldklubben Brøndby IF, der med mandagens resultater er i spidsen for Superligaen med blot en resterende runde.

Her kan klubben blive dansk mester med en sejr hjemme over AGF.

Brøndby-aktien sluttede 3,9 pct. højere i 0,70 kr. fredag. En af de største rivaler i guldkampen er FC København, der er ejet af Parken Sport & Entertainment. Parken-aktien faldt fredag 4,8 pct. til 118 kr.

Det skete efter et regnskab for første kvartal, der viste tab på bundlinjen på grund af primært store transferudgifter.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank