Aktier/åbning: Positiv ugestart med nyt om Vestas og ALK-Abelló

Udgivet den 11-11-2024  |  kl. 09:27  |  
Arkiv: Foto

Med GN og Zealand Pharma i top indleder det danske aktiemarked den nye handelsuge i samme positive stemning, som prægede slutningen af den foregående.

Mandag åbner C25-indekset med et plus på 1,1 pct. til 1879,33 i forlængelse af fredagen stigning på 0,3 pct til 1858,21.

Dagen byder på en kalender uden regnskaber eller andre begivenheder fra de danske børsnoterede selskaber, men for et par af de store selskaber er der dukket nye kursmål op.

NYE KURSMÅL

Vindmølleproducenten Vestas får sænket kursmålet for sin aktie til 236 kr. fra 259 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der fastholder anbefalingen "køb".

Canadiske RBC har desuden sænket vindaktiens kursmål til 156 kr. fra 222 kr., fremgår det af Bloomberg News.

Prisen på aktien er i år mere end halveret. Og Vestas har det svært med valget af Donald Trump som ny amerikanske præsident, fordi han notorisk har et noget negativt sy på vindenergi som alternativt til energi fra olieproduktion.

Men måske får Vestas-aktien mandag en hjælpende hånd fra selskabets formand, Henrik Runevad, som sent fredag kunne meddele, at han har investeret i 10.000 Vestas-aktier for lige over 1 mio. kr.

Vindmølleaktien indleder dagens handel med et plus på 1,6 pct. til 106,15 kr.

Også rederiet Torm må mandag morgen se kursmålet for sin aktie taget under negativ behandling. Finanshuset Evercore sænker sit kursmål til 36 dollar fra 40 dollar viser data fra Bloomberg News.

Men aktien i produkttankrederiet stiger fra handelsstart 1,4 pct. til 170,20 kr.

Øverst i eliteindekset stiger GN 5,4 pct. til 146,55 kr., og Zealand Pharma vinder 3,4 pct. frem til 875,50 kr.

Det ser uden selskabsspecifikke nyheder fra de to selskaber.

Nederst i C25-indekset ligger Mærsk-aktierne med et minus på 1,3 pct. til 11.065 kr. for B-aktien. Mærsk kan mandag morgen notere, at udviklingen for asiatiske konkurrenter inden for containershipping er overvejende negative.

ALK ABELLÓ FÅR EKSKLUSIVE RETTIGHEDER

Uden for C25-indeksets rækker kunne allergiselskabet ALK- Abelló lørdag oplyste, at det har indgået en strategisk licensaftale med amerikanske ARS Pharmaceuticals om rettighederne til næsesprayen Neffy mod allergiske shock. Med aftalen får ALK eksklusive rettigheder til næsesprayen globalt eksklusive USA, Australien, New Zealand, Japan og Kina.

Aftalen ventes ikke at påvirke vaccineproducentens forventninger til 2024 eller lønsomheden i den kommende år.

ALK-Abellós aktie stiger i mandagens indledende aktiehandel 4,6 pct. til 162,90 kr.

Derudover har Alm. Brand fået løftet sit kursmål til 16,50 kr. fra 15,50 kr. af storbanken HSBC. Forsikringsaktien stiger mandag morgen 0,7 pct. til 13,74 kr. kr., og dermed er der fortsat plads til en købsanbefaling fra HSBC.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel