Asien: Blandet landhandel oven på positiv ugestart

Udgivet den 28-05-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger blandet tirsdag efter mandagens positive udvikling.

Stigende forventninger til en forestående europæisk rentenedsættelse giver en positiv effekt på risikoappetitten forud for ugens vigtige inflationstal fra såvel Europa som USA.

- Vi er på vej ind i sommersæsonen på den nordlige halvkugle. Traditionelt er det en tid, hvor markederne har en tendens til at ændre retning som vinden blæser. Vi har overstået regnskabssæsonen, og for at finde noget der kan katalysere en retning skal det være noget andet. Så i stedet for det ser vi generelt markederne krybe højere, siger analytiker Tony Sycamore fra IG i Singapore til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,4 pct. primært trukket op af Hongkongs Hang Seng-indeks.

De amerikanske aktiefutures indikerer en positiv åbning i New York efter den forlængede weekend. Indikationerne lyder på stigninger i de tre store aktieindeks på 0,1-0,2 pct., når markedet genåbner sener på dagen.

I Tokyo åbnede markedet med en positiv stemning i kølvandet af mandagens stigninger, men gassen er gået af ballonen og formiddagens plusser er vendt til røde tal.

Nikkei-indekset falder 0,3 pct., og Topix-indekset viger 0,2 pct.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er tilbageholdende, mens Hongkong holder fanen højt.

Shanghai Composite-indekset er uændret, CSI 300 dropper 0,3 pct., mens Hang Seng ligger med en stigning på 0,5 pct.

Taiex-indekset i Taipei stiger 0,4 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,1 pct., og Singapores Strait Times-indeks ligger med et plus på 0,3 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,3
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng +0,5
China Shanghai Composite 0,0
China CSI 300 -0,3
Taiwan Taiex +0,4
Sydkoreas Kospi +0,1
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,3
Sydney ASX 200 -0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg