Vismænd skruer op for optimismen: Venter højere vækst og lavere inflation

Udgivet den 28-05-2024  |  kl. 12:00  |  

De økonomiske vismænd i Det økonomiske Råd, DØR, har skruet lidt op for optimismen i forårsprognosen 2024 i forhold til prognosen i efteråret 2023.

Forventningerne til både væksten og inflationen trækkes i positiv retning.

Det påpeges dog, at en sommer-hovedrevision af nationalregnskabet mangler, og derfor er konjunkturvurderingen mere usikker end sædvanligt.

- Men på det foreliggende grundlag vurderes konjunkturudsigterne at være lidt gunstigere end vurderet i efterårsprognosen fra 2023, som også gav anledning til en anbefaling om finanspolitisk opstramning, skriver vismændene i rapporten: Dansk Økonom, forår 2024.

Vismændene venter en inflation i år på 2,0 pct. mod 2,6 pct. i efterårsprognosen. Væksten i dansk økonomi målt på bruttonationalproduktet, BNP, ventes at ende på 2,6 pct. i år mod efterårets skøn på en vækst på 1,3 pct. i 2024. Også beskæftigelsen ventes mere positiv end i efteråret, da der ventes 91.000 ledige i år mod 93.000 i prognosen fra efteråret.

- Beskæftigelsen har fortsat stigningen de seneste år, og vi vurderer, at dansk økonomi har udsigt til fremgang de førstkommende år med betydeligt pres på arbejdsmarkedet. Prognosen taler dermed for en opstramning af finanspolitikken, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard om forårsprognosen.

INFLATIONEN SKRUES NED

Om forbrugerpriserne påpeger vismændene, at inflationen viser tegn på normalisering.

- Forbrugerpriserne steg samlet 3,3 pct. i 2023. 7 Det er ca. 0,5 pct.point lavere end forventet i Dansk Økonomi, efterår 2023, hvilket hovedsageligt skyldes et lavere end ventet indenlandsk prispres, fremgår det af forårsprognosen.

Af rapporten fremgår, at DØR venter prisstigninger i år og i 2025 på henholdsvis 2,0 og 1,9 pct.

- Inflationen holdes oppe af et forventet fortsat højt indenlandsk prispres som følge af relativt høje lønstigninger på ca. 5,75 pct. i 2024 og ca. 4,5 pct. i 2025, fremgår det af prognosen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Danmark❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus