Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde

Udgivet den 18-09-2024  |  kl. 11:49  |  

Renten stiger onsdag middag frem mod rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag aften klokken 20 dansk tid.

For en gang skyld hersker usikkerheden på de finansielle markeder. Spørgsmålet er om renten skal ned med 25 eller 50 basispoint.

Onsdag middag stiger renten på den toneangivende tiårige statsobligation med 3 basispoint til 2,10 pct. efter en fremgang på 1 basispoint tirsdag.

Onsdag formiddag viste eurozonens inflation i den endelige opgørelse for august sig at være 2,8 pct. på årsbasis helt som ventet af analytikerne. Til gengæld var prisstigningen på månedsbasis en spids lavere end ventet.

- Al fokus er på aftenens rentemøde i den amerikanske centralbank. Der er enorme forventninger til, at Federal Reserve leverer en stor rentenedsættelse på 0,50 pct.point. Leverer Fed kun en lille rentenedsættelse på 0,25 pct.point, kan det løfte markedsrenterne kraftigt og lægge en dæmper på mulighederne for en konverteringsbølge herhjemme, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

På forhånd ser aktørerne på de finansielle markeder omkring to tredjedele sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank kommer med en stor nedsættelse på 50 basispoint. Sker det ikke, vil renten givetvis blive sænket med 25 basispoint.

Det indikerer både fed fund futures samt data fra CME Fedwatch.

Konsensus blandt økonomerne er inden rentemeldingen en nedsættelse på 25 basispoint til spændet 5,00-5,25 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser
06:32 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked