Franske bankaktier i modvind efter nyvalg i Frankrig

Udgivet den 10-06-2024  |  kl. 09:25  |  

De franske bankaktier får en ublid medfart ved børsåbning mandag, efter at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, søndag udskrev valg efter et stort fremryk for den ydre højrefløj i forbindelse med parlamentsvalget i EU.

Bankaktierne vurderes at være mest udsatte til politiske risici, siger Alexandre Hezez, der er chefinvestor i aktivforvalteren Group Richelieu, til Bloomberg News.

- Sektoren, der kommer til at lide mest, bliver nok bankerne, siger han.

Han vurderer videre, at reformer vil blive svære at implementere i Frankrig, og at der endvidere er bekymringer om bæredygtigheden af den franske gældsafvikling, efter at kreditvurderingsbureauet S&P sænkede sin vurdering.

- Risikopræmierne er nu stigende - det kan allerede ses på euro og udviklingen i Tyskland, siger Alexandre Hezez til Bloomberg News.

- EU-valget var ikke så overraskende, så der er en risiko for, at en særlig risiko manifesterer sig i Frankrig, tilføjer han.

Det franske eliteindeks, CAC 40, falder mandag 1,8 pct. i den indledende handel med minus til samtlige eliteaktier. Hårdest er medfarten til storbanken Société Générale, der dykker 5,1 pct. til 24,69 euro.

Dertil falder BNP Paribas med 4,6 pct. til 63,30 euro. Banken har dog også fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb" hos finanshuset Kepler Cheuvreux. Kollegaen Credit Agricole viger samtidig 3,8 pct. til 14,11 euro.

Hos det europæiske børshus Oddo BHF ser man en kortsigtet negativ effekt på aktierne - i særdeleshed de franske, skriver strateg Thomas Zlowodski i en kommentar ifølge Bloomberg News.

Oddo BHF har anbefalingen "undervægt" for sektorerne banker og finansielle services, ejendomsselskaber, bilproducenter, byggesektoren samt rejseaktier. Omvendt har børshuset den positive anbefaling "overvægt" på aktier inden for medicinalsektoren, føde- og drikkevarer, teknologi, råvarer og mediesektoren.

Det franske nyvalg er et resultat af, at højrepartiet National Samling anført af Marine Le Pen knuste Emmanuel Macrons midtersøgende parti ved EU-valget søndag.

I Tyskland blev højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) desuden næststørst efter CDU/CSU og endte foran forbundskansler Olaf Scholz' SPD.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Frankrig❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus