Europa/aktier: Mærsk og transportsektoren trækker kraftigt ned

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 12:49  |  

De europæiske børser er farvet røde tirsdag, hvor især transportsektoren er i modvind. Det betyder, at blandt andet A.P. Møller-Mærsk og DSV gør en skidt figur. Og det gælder også danske GN, der har valgt at skrue ned for aktiviteterne inden for forbrugerforretningen for headsets og samtidig nedjustere forventningerne.

Det paneuropæiske Europa Stoxx 600-indeks falder 0,6 pct. presset af flere aktier inden for transportsektoren.

Årsagen er angiveligt håbet om en våbenhvile i Gaza, som potentielt kan løsne op for nogle af de flaskehalse, der er opstået i transportsektoren på grund af uroen i Det Røde Hav. Her har Houthi-bevægelsen angiveligt i sympati med palæstinenserne beskudt handelsskibe og derved tvunget rederier til at omlægge ruterne syd om Afrika.

Fragtraterne er af samme grund steget, men ratepresset ventes at lette, hvis skibene atter kan sejle via Det Røde Hav og Suez-kanalen.

Herhjemme falder Mærsks B-aktie med 6 pct. DSV ligger 3,3 pct. lavere, og den schweiziske transportkoncern Kuehne + Nagel taber 4,3 pct. Det norske tankrederi Frontline mister desuden 4,2 pct.

Blandt de største tabere i Stoxx 600-regi er også GN, der falder 5,3 pct. oven på sin overraskende nedjustering.

I Storbritannien vejrer boligbyggeriet modsat morgenluft, efter at de konservative har lovet sektoren en håndsrækning efter det kommende valg.

Og selv om det konservative parti er bagud i meningsmålingerne til Labour, kan det ifølge børshuset Jefferies også være et varsel om, at Labour vil føle sig kaldet til at komme med tiltag, der kan støtte boligbyggeriet, skriver Bloomberg News.

Blandt boligudviklerne stiger Persimmon, Barratt og Bellway henholdsvis 1,4 pct., 0,4 pct. og 0,9 pct. i det i øvrigt negative marked.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Siemens Energy endte i rekord efter AI-løfte fra Trump
17:08 Onsdagens aktier: Ørsted fortsatte nedturen i let rødt C25
17:06 Onsdagens obligationer: Renten endte fladt på trods af ECB-taler
16:22 Ny tiårig statsobligation bliver den toneangivende til februar
16:11 Italiensk NKT-konkurrent i rekord på aflyst ameikansk fabriksprojekt
16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding