Spotify løfter sløret for ny abonnementstype
Musikstreamingtjenesten Spotify har fremdrift i det amerikanske formarked, efter at selskabet har løftet sløret for sit nyeste "premium"-abonnement, der for en merpris skal give abonnenterne adgang til nye funktioner og musik i højere kvalitet.
Det skriver Bloomberg News.
Spotifys nye abonnement ventes gjort tilgængeligt for brugerne senere i år til en merpris på mindst 40 pct. over basisabonnementet uden reklamer. Den endelige månedspris vil afhænge af basisabonnementets pris, der varierer fra land til land.
I USA ventes abonnementet at være mindst 5 dollar dyrere om måneden. Det svarer til omtrent 35 kr. ekstra. Et basisabonnement uden reklamer hos Spotify koster 11,99 dollar om måneden. Prisen blev løftet i sidste uge fra 10,99 dollar.
Den nye månedsplan er et "premium"-abonnement, der vil give brugere adgang til musik i høj kvalitet - såkaldt high fidelity - samt nye redskaber til at skabe spillelister og til håndteringen af brugernes musikbiblioteker.
Spotify offentliggjorde i februar 2021, at brugerne ville få adgang til musik i high fidelity, men det bliver først senere i år, at brugerne får adgang til de klarere toner.
Aktien i Spotify stiger tirsdag 2,0 pct. i det amerikanske formarked.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›