Råvarer: Oliepriserne stiger på bekymringer om udbudsforstyrrelser

Udgivet den 19-06-2024  |  kl. 08:09  |  

Oliepriserne stiger marginalt onsdag morgen som følge af bekymringer over de potentielle udbudsforstyrrelser, en eskalering af konflikten i Mellemøsten kan give.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 85,36 dollar mod 85,09 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,51 dollar mod 81,39 dollar tirsdag eftermiddag.

Den israelske udenrigsminister, Israel Katz, har advaret om en regulær krig mod Libanons Hezbollah-bevægelse, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Aktører på råvaremarkedet er igen begyndt at indprise risikoen for potentielle udbudsforstyrrelser i tilfælde af en eskalering af konflikten i Mellemøsten. En eskalering af konflikten er blevet et mere sandsynligt scenarie i takt med, at spændingerne mellem Israel og Hezbollah øges, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrategiker hos IG, til Reuters.

Han tilføjer, at en nedkøling af konflikten mellem de to parter forekommer usandsynlig på kort sigt, hvilket kan lægge et positivt pres på oliepriserne. Det positive pres er med til at udligne de negative effekter på oliepriserne af svage økonomiske nøgletal fra Kina og USA, der indikerer aftagende efterspørgsel.

Omvendt kan de nyligt offentliggjorte nøgletal fra USA, der blandt andet viser stærk industriel produktion og svagt stigende detailsalg, indikere, at inflationen er ved at nærme sig den amerikanske centralbanks inflationsmålsætning. Det kan føre til én eller to rentenedsættelser i 2024, hvilket sænker låneomkostninger, stimulerer den økonomiske aktivitet og dermed fører til øget olieefterspørgsel.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2329,72 dollar mod 2323,71 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA
16:33 Amerikanske olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge
16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet