Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala

Udgivet den 04-12-2024  |  kl. 17:36  |  
Arkiv: Foto

Forsikringskoncernen Tryg har udnyttelse af sin størrelse som førsteprioritet i den strategi, som selskabets topledelse onsdag præsenterede i London.

Efter opkøb af Alka Forsikring i 2018, og senest, i 2021, af Trygg-Hansa i Sverige og Codan Norway er der til gengæld ikke den store appetit på nye opkøb.

Det siger Trygs administrerende direktør, Johan Kirstein Brammer, i et interview med MarketWire i London.

- Med Alka og senest med Trygg-Hansa og Codan i Norge tror jeg, at vi har lavet de transformative M&A-ting, vi gerne vil lave. Vi er ret tilfredse med det, vi har lavet, og der er masser af potentiale i det, vi har. Så jeg har ikke en stor M&A-appetit, siger han.

Det betyder dog ikke, at opkøb helt er udelukket, og han vil se på de ting, der måtte dukke op i markedet.

- Hvis vi skulle gøre noget, så var det måske at kigge på, om der var muligheder for noget opportunistisk i Norge, men det er altså ikke noget, jeg har stor appetit for. Vi kigger selvfølgelig altid på ting, der kommer til salg i markedet, og der, hvor vi måske kunne se noget mulighed for at for mere skala, ville være i Norge.

- Men vi har faktisk ikke brug for det. Vi har masser af potentiale i det, vi har, fastslår Johan Kirstein Brammer.

I den nye strategi for 2025-2027 kommer skala derfor også til at være den store hovedprioritet, hvor der skal høstes fordele af den store platform, som Tryg har fået opbygget på sine tre nordiske markeder.

- Jeg synes, vi udstikker en ny kurs for Tryg i dag, som handler om at udnytte noget, vi aldrig har haft før, altså skala på tværs af Danmark, Sverige og Norge. Så jeg synes, der er et kursskifte i nogen grad. Det er klart, at der også er meget genkendeligt i strategien, men jeg synes, vi begynder at flekse nogle nye kompetencer og muskler i den nye strategiperiode, vi ikke har flekset før, når vi taler skala, siger Tryg-direktøren.

Af nyt fremhæver han også de finansielle målsætninger i 2027.

- Vi strammer skruen på alle vores finansielle mål frem mod 2027. Så jeg synes, at der er nye ingredienser, men det er klart, vi vil gerne være kendt som dem, der er stabile og forudsigelige. Og inden for rammerne af det, så synes jeg faktisk, vi flytter os ret meget, siger Johan Kirstein Brammer.

Udover skala som hovedingrediensen i den nye strategi handler det ifølge Brammer meget om at fortsætte ad samme spor, som blev udlagt i den foregående strategi.

- Vi skal videreføre mange af de dyder, der lå i vores eksisterende strategiperiode, og så simpelthen lægge på, så man sikrer de bedste kundetilbud, de bedste prissætninger, de bedste services, den bedste digitalisering. Så jeg tror, det handler meget om at lægge på frem for at skifte ud, siger Johan Kirstein Brammer.

I den sidste strategiperiode blev der brugt meget tid på integration af opkøbene.

- Nu skal vi til at udnytte det, at vi er blevet én stor familie. Så der er et gearskift i den nye strategiperiode, hvor vi lægger ovenpå. Nu har vi leveret synergierne ved at lave en integration. Nu skal vi til at udnytte den store muskel, vi har fået, siger Johan Kirstein Brammer.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tavshed om told sendte aktierne frem - smæk til energiaktier og Novo
17:33 Per Aarsleff betaler millioner for at blive ny hovedejer i færøsk selskab
17:04 Mandagens aktier: Vestas i pænt trit på Trump-rygter - Novo fortsat i kulkælderen
17:00 Mandagens obligationer: Renten holdt i skak af Holzmann og Trump
16:14 Vestas aktie vender rundt og stikker af fra Ørsted: På kort sigt er havvind mest udsat
15:54 Trump vil skrue op for oliehanerne - europæiske energiaktier sendes ned
15:47 Investeringsstrateg: Markedet tror forsigtigt på mindre "tarif-fokuseret" Trump
15:36 USA/åbning: Trump svinger taktstokken trods amerikansk helligdag - futures i grønt
14:57 Cbrain opjusterer og indsnævrer forventninger til vækst i omsætningen
13:19 Blackrock opfordrer til deregulering af de europæiske banker
13:15 De finansielle markeder er afventende: Hvad vil Trump komme med i sin tale mandag aften
13:04 Carlsberg får ændret kreditudsigter efter Britvic-opkøb er i hus
12:51 USA/tendens: Investorerne afventer Trumps indsættelse på helligdag
12:44 Siemens Energy sendes ned af nedgradering hos UBS: Prissat til perfektion
12:14 Europa/aktier: Flad udvikling før Trumps indsættelse
11:52 Torm-aktien presset af halveret kursmål og sænket anbefaling
11:48 Obligationer/middag: Renten løftes en smule efter høgeagtig kommentar fra Holzmann
11:34 Aktier/middag: Vestas og Ørsted til bunds forud for Trumps indsættelsestale
11:26 Tysk våbenproducent får kæmpeordre og godkendelse - aktien i højeste niveau nogensinde
11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske