Obligationer/åbning: Flad rentestart med fokus på rentemøder

Udgivet den 20-06-2024  |  kl. 09:01  |  

Det danske obligationsmarked er åbnet med en uændret rente torsdag, hvor opmærksomheden vil være rettet mod rentemeldinger fra England, Schweiz og Norge

Torsdag morgen ligger renten på den tiårige danske statsobligation uændret i 2,45 pct. efter et fald på 1 basispoint onsdag.

Morgenen har allerede budt på et udenlandsk nøgletal, da de tyske producentpriser for maj viste en flad udvikling i maj i forhold til april, hvor økonomerne ventede en stigning på 0,1 pct.

Torsdagens rentemødebonanza bliver skudt i gang klokken 9.30 med rentemeldingen fra den schweiziske centralbank, Schweizerische Nationalbank, SNB, der ifølge økonomer adspurgt af Bloomberg News ventes at fastholde renten i 1,50 pct.

Som følge af et ønske om at svække den stærke valuta blev renten ved rentemødet i marts overraskende sat ned med 25 basispoint og en rentenedsættelse kan også være på programmet torsdag ifølge Sydbanks seniorøkonom Kim Blindbæk.

Den norske centralbank, Norges Bank, følger efter klokken 10 med sin rentemelding, hvor økonomer over en bred kam også venter en fastholdt rente på 4,50 pct.

Derfor bliver det ifølge Sydbanks seniorøkonom mere interessant at lytte efter meldinger om den fremtidige renteudvikling, hvor der ikke kan udelukkes at centralbanken forbereder investorerne på, at der ikke kommer nogen rentenedsættelse i år.

Som rosinen i pølseenden er den britiske centralbank, Bank of England, der klokken 13 også ventes at holde renten i ro på 5,25 pct. som følge af et fortsat højt inflationspres.

- Investorerne vil særligt holde øje med, om Bank of England bevæger sig tættere mod en rentenedsættelse. I så fald kan det give et mindre rentefald, vurderer Kim Blindbæk.

Der lander også en rækken nøgletal fra USA torsdag eftermiddag, hvor tal for ledighedskøen ventes at vise et fald på 7000 til 235.000 nytilmeldte ledige i sidste uge.

Yderligere leveres også tal for boligmarkedet i form af påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Sløj fredag eftermiddag for europæiske aktier
17:05 Fredagens aktier: Vestas og Bavarian tyngede da C25 faldt for tredje dag i træk
17:00 Fredagens obligationer: Yoyo-bevægelser i de danske renter efter inflationstal fra USA
16:01 Amerikansk Michigan-indeks justeres op i endelig opgørelse
15:52 Tørlastindeks stiger og holder fast i niveauet over 2000
15:47 Amerikansks aktivitetsindeks overrasker massivt med større end ventet fremgang
15:47 USA/åbning: Nike i største fald i siden 2001 men indeks i plus efter inflationstal
15:27 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:20 Vestas fortsætter ordrehøsten med fredagens tredje ordreannoncering
15:04 Renten falder efter inflations- og forbrugstal
15:02 Vestas får tysk ordre på 105 megawatt - svarer til levering af 17 vindmøller
14:42 Valuta: Dollar lettere svækket efter godt inflationstegn
14:42 Genmab godt på vej mod laveste lukkekurs siden maj 2020
14:39 Lille rentefald og dollarsvækkelse efter amerikansk inflationsopgørelse
14:01 Apple fortsætter frem i Kina med salget af iPhones - aktien sendes op
13:51 USA/tendens: Positiv åbning i vente anført af it og Trump-aktier
13:08 Vestas får ordre på 81 MW i Skotland
12:18 Europa/aktier: Franske aktier trodser positive tendenser før amerikanske inflationstal
11:36 Obligationer/middag: Renter kravler op før inflationstal fra USA
11:23 Aktier/middag: Zealand og Danske Bank topper efter analysenyheder i lettere positivt C25