USA/åbning: Teknologi bag rød aktiestart - Nvidia trækker ned

Udgivet den 21-06-2024  |  kl. 15:39  |  

Der er små fald fra handelsstart på aktiebørserne i USA, hvor teknologiaktierne er med til at trække ned.

Udsvingene er dog beherskede, og det brede S&P 500-indeks ligger blot 0,1 pct. lavere. Det teknologitunge Nasdaq-indeks falder også 0,1 pct., mens Dow Jones-indekset ligger uændret forud for nye erhvervsindikatorer fra USA, som offentliggøres kl. 15.45 dansk tid.

Indekset for de amerikanske indkøbschefers forventninger, PMI, ventes at vise et lille fald til 53,5 i juni fra 54,5 måneden før.

Fredag formiddag skuffede det tilsvarende europæiske indkøbschefindeks, PMI, med et større fald end ventet i juni.

Blandt de allerstørste selskaber falder Nvidia fra start med 1,9 pct.

Ifølge Investing.com har tech-investoren Paul Wick fra Seligman Investments reducerede sin andel i chipproducenten.

Aktien er næsten tredoblet i år, og tidligere på ugen overhalede selskabet kortvarigt Microsoft som verdens mest værdifulde selskab.

Microsoft stiger i øvrigt 0,9 pct. i den indledende handel.

Blandt de mindre selskaber kan fremhæves en plus til aktien i biotekselskabet Sarepta Therapeutics på 32 pct., efter at amerikanske myndigheder godkendte en anmodning om udvidet godkendelse af selskabets genterapi, der behandler en sjælden muskelsvindssygdom.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯