Lundbeck: FDA accepterer ansøgning for Rexulti som supplerende behandling af PTSD

Udgivet den 25-06-2024  |  kl. 08:14  |  
Arkiv: Foto

De amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), har accepteret ansøgningen om en udvidet godkendelse af Rexulti som supplerende behandling af posttraumatisk stressforstyrrelse, PTSD.

Midlet skal efter planen i den sammenhæng bruges i kombination med depressionsmidlet Sertralin.

Det fremgår af en meddelelse tirsdag morgen.

Ansøgningen fra Lundbeck og partneren Otsuka blev indsendt i april, og nu vil FDA gå den gennem i sømmene for at tage stilling til en eventuel godkendelse.

Hvis kombinationen bliver godkendt, vil det ifølge Lundbeck være den første godkendte medicinske behandling af PTSD i mere end 20 år.

Deadline for gennemgangen af ansøgningen er sat til 8. februar næste år, fremgår det.

Storbanken Citigroup har tidligere udtrykt lidt bekymring om mulighederne på området for Lundbeck, fordi Rexulti står til at løbe af patent allerede om få år, hvorfor der vil være begrænset med tid til at opbygge markedet.

Til gengæld er markedet umiddelbart stort med estimeret omkring 8 mio. patienter med PTSD i USA alene.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi
09:29 Tyske Infineon overgår forventninger og stiger markant
09:24 Britisk alkoholproducent dropper langsigtede vækstforventninger efter ny toldkrig
09:21 Aktier/åbning: Bavarian får store klø efter skuffende prognose i atter rød åbning
09:00 GN klar med to store lanceringer i hoveddivisionerne: Forventningerne er høje
08:59 DSV/Sydbank: Ser aktien underperforme tirsdsag efter regnskab med skuffelser
08:52 Obligationer/åbning: Lette rentestigninger fra start efter toldudskydelser
08:49 DSV OVERBLIK Q4: Leverer skuffende prognose og driftsindtjening
08:40 Coloplast-analytiker: Plusser og minusser i udramatisk kvartal uden stor kurspåvirkning
08:32 DSV's prognoseinterval lander under analytikernes forventning
08:17 Aktier/tendens: DSV og Coloplast i regnskabsfokus mens handelsbekymringer atter blusser op