Kerneinflationen i Tokyo steg mere end ventet i juni
De japanske forbrugerprisstigninger i Tokyo steg som ventet i juni, men de vigtige kernepriser steg mere end estimeret.
Det fremgår af data fra de japanske myndigheder fredag morgen, der indikerer et stigende prispres i hele landet, da priserne i Tokyo er ledende for den samlede japanske inflation.
De overordnede forbrugerpriser i Tokyo steg 2,3 pct. i juni på årsbasis, hvilket også var analytikernes bud. Stigningstakten måneden før var ligeledes 2,2 pct.
Kerneforbrugerpriserne, som er opgjort eksklusive friske fødevarer, steg 2,1 pct. mod de ventede 2,0 pct. i juni efter en stigningstakt på 1,9 pct. i maj.
Trækkes også energi ud af priserne, var der tale om en stigning i forbrugerpriserne på 1,8 pct., mens analytikernes forventning lød på 1,7 pct., hvilket også var stigningstakten måneden før.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›