Europa/aktier: Tysk våbenkæmpe topper mens vindaktie sendes ned

Udgivet den 03-07-2024  |  kl. 12:04  |  

Den tyske våbenkæmpe Rheinmetall lægger stærkt fra land på det europæiske aktiemarked mandag, hvor selskabet sendes op på udsigten til en stor ordre.

Omvendt blæser svære vinde mod Vestas og de øvrige vindaktier, der kan notere sig udsigten til et kinesisk indtog i Tyskland.

Samlet set er stemningen dog god på det europæiske marked onsdag, hvor fællesindekset Stoxx 600 midt på dagen stiger 0,7 pct.

Her går det bedst i Frankrig, hvor CAC 40-indekset stiger 1,2 pct., mens det tyske DAX-indeks stiger 0,9 pct. og britiske FTSE 100 henter 0,6 pct.

Tyske Rheinmetall stiger 4,6 pct. på udsigten til en stor ordre til en værdi af omkring 20 mia. euro, eller næsten 150 mia. kr., fra Italien.

Det er erhvervsmediet Handelsblatt, som onsdag kan fortælle, at Italien planlægger at købe mindst 350 lette kampvogne af typen Lynx. Hertil kommer over 200 Panther-kampvogne i en ordre spredt over en 15-årig periode, oplyser industrikilder til avisen ifølge Reuters.

Tidligere har en anonym kilde også oplyst, at den italienske teknologikoncern Leonardo har ligget i forhandlinger med Rheinmetall om en strategisk alliance om kampvogne.

Hverken de italienske myndigheder eller Rheinmetall har kommenteret oplysningerne.

For vindaktierne er stemningen mere nervøs, da den kinesiske konkurrent Mingyang Smart Energy har en stor tysk ordre i vente. Ifølge Recharge News skal Mingyang levere sin 18 MW-vindmølle til et tysk havvindprojekt, oplyser udvikleren Luxcara. Aftalen, der gør Mingyang til foretrukken leverandør, er underskrevet efter en international budrunde og en "omfattende" due dilligence.

Der har ellers været meget røre omkring de kinesiske vindmølleproducenter på grund af mistanke om, at de modtager statsstøtte, mens udenlandske aktører holdes ude af det kinesiske marked, ligesom der har været røster fremme omkring blandt andet risikoen i forhold til cybersikkerheden.

Vestas dykker 2,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport