Paramount står til stor stigning på nyt om ejerskab
Mediekæmpen Paramount Global står til at skyde markant op i USA onsdag, hvor der endnu engang er nyt om det fremtidige ejerskab.
Aktien står til at stige lige over 13 pct. i det amerikanske formarked.
Ifølge Bloomberg News er det film- og tv-producenten Skydance Media, der har indgået en foreløbig aftale om at købe selskabet National Amusements og fusionere med Paramount.
Den foreløbige aftale kommer, efter at partnerne ellers var gået hver til sit i sidste måned uden at være i stand til at nå til enighed.
Også tidligere på ugen har Paramount fået opmærksomhed på opkøbsrygter og spekulationer om et muligt overtagelsestilbud.
New York Times skrev tirsdag, at mediemilliardæren Barry Diller via sin koncern IAC overvejede at byde på Paramount, der de senere måneder ellers allerede har afvist bud fra Sony og fra Skydance.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›