Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller

Udgivet den 04-07-2024  |  kl. 16:32  |  

Dansk Erhverv er bekymret for, om det historisk store havvindmølleudbud i de danske farvande ender som en fiasko.

Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen, efter at Andel og Copenhagen Infrastructure Partners har droppet et samarbejde om at byde på udbuddet.

- Vi er bekymrede for, om rammerne, man har lagt frem, er interessante nok for byderne, siger underdirektør for klima, energi og miljø Ulrich Bang.

De to parter har været relativt fåmælte om årsagen til deres opgivede fælles bud.

Andel har i en pressemeddelelse forklaret, at det var svært at være to interessenter i udbuddets indretning.

Dansk Erhverv ser dog det droppede bud i en tendens, hvor vilkårene for investeringer i havvindmøller bliver stadigt dårligere.

- Vi kan notere os, at der er flere udviklere, der har udtalt skepsis om businesscasen i de rammer, der er lagt frem i udbuddet, siger Ulrich Bang.

Der er flere forhold i vindmølleindustrien, der gør erhvervslivet bekymret.

Dels er priserne for materialer samt renten steget, hvilket gør opførslen af den grønne energi dyrere.

Dertil påpeger Ulrich Bang, at det aktuelle havvindmølleudbud for første gang kræver et statsligt ejerskab.

Logikken bag det krav er, at de danske havarealer og vindressourcer er et fælles gode. Tidligere udbud har vist, at havvind kan være en så god forretning, at staten kan tjene penge på det.

Men kravet gør udbuddet og den følgende drift af vindmøllerne meget mere kompliceret, og det kan forhindre udviklere i at byde, frygter Dansk Erhverv.

- Det er klart, at det vil være en kæmpe fiasko, hvis det viser sig, at man har lavet rammer, der gør, at ingen vil byde, siger Ulrich Bang.

/ritzau/

Redaktion

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport