Ennogie realiserer største ordreoptag i over et år

Udgivet den 05-07-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Ennogie oplevede i andet kvartal af 2024 det højeste ordreoptag i mere end et år.

Det oplyser selskabet, der laver solcelletage, i en meddelelse torsdag aften.

Meddelelsen er foranlediget af en artikel fra Børsen 4. juli, hvori selskabets nedadgående omsætning og en faldende aktiekurs omtales.

I artiklen fortæller en investor blandt andet til Børsen, at "alle røde lamper lyser i selskabets regnskaber," og at pengestrømmene er så stærkt negative, at "selskabet er truet på livet".

Omvendt mener storaktionæren Kim Mikkelsen, der ejer 45 pct. af Ennogie gennem en række selskaber, at det værste nok er overstået.

Artiklen har fået Ennogie til ekstraordinært at løfte en del af sløret for udviklingen i andet kvartal.

- Med baggrund i Børsens onlineartikel i dag den 4. juli og artikel i den trykte udgave den 5. juli om Ennogie Solar Group, melder vi nu ekstraordinært ud omkring vores ordreoptag for andet kvartal 2024 inden udsendelse af kvartalsmeddelelse i august, fremgår det af en meddelelse.

I andet kvartal havde Ennogie et ordreoptag på 16,3 mio. kr., hvilket vil gøre andet kvartal i år til det bedste siden første kvartal af 2023.

Sammenlignet med første kvartal af 2024 voksede ordreoptaget med 60 pct.

Resten af regnskabet for andet kvartal offentliggøres planmæssigt 30. august.

Ennogie faldt torsdag 8,2 pct. til 8,98 kr. Aktien er i år faldet 45,2 pct. og med mere end 70 pct. siden sin top i 33 kr. fra januar 2023.

Link til originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/investor/dansk-aktie-er-faldet-helt-fra-hinanden

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/aktier: Trodsede fransk regeringskrise og tunge danske aktiedrop
17:36 Tryg vil flekse muskler i ny strategiperiode med fokus på skala
17:18 Vestas dykker til laveste niveau siden corona: Investorer taber værdi på 12 mia. kr.
17:05 Onsdagens aktier: Tunge Mærsk, Vestas og Carlsberg trak i minus
17:00 Onsdagens obligationer: Meget rolig rente trods skuffende data fra USA
16:33 Amerikanske olielagre faldt langt mere end ventet i sidste uge
16:22 Mindre rente- og dollarfald efter skuffende amerikansk nøgletal
16:07 General Motors nedskriver 5 mia. dollar på sin problemramte kinesiske forretning
15:42 USA/åbning: Stimen ser ud til at fortsætte med årets 56. rekord i sigte
15:36 Direktør i USA's største sygekasse skudt på gaden i New York
15:22 ECB's Lagarde ser svagere økonomisk vækst og usikre udsigter
14:51 ADP-rapporten skuffede lidt i november: USA's arbejdsmarked er dog stadig i god gænge
14:12 USA/tendens: Sigter mod årets 56. rekord for S&P 500
13:26 Novo/Sydbank: Ikke den store overraskelse at Zepbound giver større vægttab end Wegovy
13:12 Coloplast frasælger kerneprodukter i hudplejeforretningen
13:06 Novo sættes til vægs af ærkerival: Wegovy giver mindst vægttab
12:57 Europa/aktier: Trodser fransk regeringskrise og holder lille plus
12:39 Kursfald i NKT giver attraktiv indgangsvinkel for den tålmodige investor mener Danske Bank
12:19 Trygs topchef: Konservatisme har gjort os godt i turbulent periode
12:11 Obligationer/middag: Fortsat dans på stedet