Nordea tiltales i hvidvasksag af danske myndigheder

Udgivet den 05-07-2024  |  kl. 10:49  |  
Arkiv: Foto

Nordea er blevet tiltalt for at have overtrådt hvidvaskloven i perioden 2012-2015 af National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Det fremgår af en meddelelse fra banken.

- Efter undersøgelser gennemført af myndighederne i forbindelse med foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask fra 2015 og tidligere har National enhed for Særlig Kriminalitet meddelt, at man har rejst formel tiltale og dermed indleder en retssag. Nordea er ikke enig i myndighedens vurdering af sagen, skriver banken.

Nordea venter, at sagen vil ende med en bøde. Banken har allerede i første kvartal 2019 hensat til sager om foranstaltninger til forebyggelse af hvidvask og har løbende revurderet hensættelsesniveauet.

Banken venter, at hensættelsen er tilstrækkelig til at dække sagen.

At sagen ender for retten vækker ærgrelse.

- Nordea har flere gange tidligere erkendt, at der dengang var mangler i vores systemer og processer til at bekæmpe økonomisk kriminalitet; det undskylder vi for, og vi har flere gange sagt, at vi forventede at modtage en bøde. Men vi er ikke enige i National enhed for Særlig Kriminalitets vurdering af sagen, siger Anders Holkmann Olsen, chefjurist i Nordea Danmark, og fortsætter:

- Kernen er, at der er tale om en gammel sag, som i visse tilfælde går mere end ti år tilbage, og som nu blandt andet vurderes på grundlag af efterfølgende lovgivning. Som nævnt tidligere har vi forventet at modtage en bøde, men efter vores vurdering bør sagen afgøres på grundlag af retstilstanden på det relevante tidspunkt - en holdning, som vi blandt andet understøttes i af tre førende advokatkontorers særskilte juridiske vurderinger.

Selv fremhæver Nordea, at banken har samarbejdet med myndighederne gennem årene og også løbende har forsøgt at få sagen afsluttet.

Ifølge NSK dækker tiltalen forhold, der samlet omfatter transaktioner for 26 mia. kr.

- Tiltalen i sagen er den mest omfattende om overtrædelser af hvidvaskloven, som vi har set i banksektoren i Danmark. Nordea har efter vores vurdering i adskillige tilfælde tilsidesat sine forpligtelser. Dermed er godt 26 mia. kr. strømmet gennem banken, på trods af at der kunne være mistanke om, at pengene var knyttet til hvidvask, udtaler advokaturchef Nathalie Ghiorzi Elias fra NSK i en meddelelse.

Der er ikke fundet grundlag for at rejse tiltale mod enkeltpersoner i sagen, oplyser NSK.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Bilaktier i lille comeback mens danske aktier tog top og bund
17:46 Markedet skærer ned på stor amerikansk rentenedsættelse i november
17:26 Fredagens obligationer: Renter sendt op efter stærk amerikansk jobrapport
17:12 Mærsk-investorerne så milliarderne fordufte - 8 mia. kr. skåret af markedsværdi
17:07 DSV's markedsværdi steg med 20 mia. kr. på dag efter aktieudvidelse
17:02 Fredagens aktier: DSV i lykkerus på aktiesalg mens Mærsk fik klø efter afblæst strejke
16:51 Fed-chef roser jobrapport - men der er kun tale om tal for en måned
16:33 Antallet af Novos fedmemedicin Wegovy på recept i USA falder
16:03 Investorerne stod i kø for at købe nye aktier i DSV
15:41 USA/åbning: Bomstærk jobrapport skaber fest hos amerikanske investorer i grøn åbning
15:22 Danske boligejere kan se frem mod højere renter efter stabil amerikansk jobrapport
14:56 Et solidt amerikansk jobmarked får håb om stor rentesænkning til at falme
14:48 Amerikansk beskæftigelsesrapport lander markant bedre end ventet i september
14:43 USA: Aktier og renter brager op efter brølstærk jobrapport
14:14 USA/tendens: Stigende oliepriser og forventninger til jobtal giver grønne futures i USA
13:49 Torms storaktionær Okatree har solgt stor aktiepost
12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport