Obligationer/åbning: Renter sendes en anelse ned frem mod nye ord fra Jerome Powell

Udgivet den 10-07-2024  |  kl. 09:56  |  

USA's centralbankchef Jerome Powell kan se frem til endnu en dag i fokus onsdag, hvor han igen skal tale til de amerikanske politikere.

Dermed kan han også igen være med til at sætte retningen på de finansielle markeder, som ikke har mange andre nøgletal at orientere sig efter.

Ved åbningen onsdag søger renten på den toneangivende tiårige statsobligation en anelse ned til 2,52 pct., som er 3 basispoint lavere end dagen før. Her steg renten 5 basispoint.

- I fraværet af økonomiske nøgletal, vil den generelle markedsstemning og taler fra centralbankchefer på begge sider af Atlanten diktere retningen, skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar.

I formiddagstimerne er det Joachim Nagel, der er tysk centralbankchef og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank, der skal på talerstolen. Ud på eftermiddagen bliver søgelyset rettet mod USA's Jerome Powell, der skal tale til Repræsentanternes Hus' udvalg for finansielle services. Det sker dagen efter, at han tirsdag fremlagde sin halvårlige redegørelse for Senatets bankkomité.

I sin forberedte tale til Senatet advarede Jerome Powell mod, at økonomien og arbejdsmarkedet kan blive ramt, hvis renten sættes for lidt ned - eller at det sker for sent. Han sagde også, at sættes renterne ned for tidligt eller for meget, kan det stoppe den nedadgående kurve for inflationen.

- Flere gode data kan styrke vores tillid til, at inflationen bevæger sig mod de 2 pct., lød det fra Jerome Powell.

Onsdag byder også på danske forbrugerpriser for juli, der steg 1,8 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dermed er inflationen i gang med at aftage, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne måneden forinden var 2,2 pct.

- Den lavere inflation i juni i forhold til maj skyldes blandt andet, at leje af sommerhuse er steget mindre i pris mellem maj og juni i år i forhold til samme periode sidste år. Tjenester er i gennemsnit steget 3,0 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Varer er i gennemsnit steget 0,6 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på elektricitet, skriver Danmarks Statistik.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:21 Novo sagsøgt af investor efter data fra fedmeforsøg med Cagrisema
17:06 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult - KORR
17:03 Mandagens aktier: Novonesis og Pandora sørgede for grønt C25 trods AI-tumult
17:01 Mandagens obligationer: Lille rentefald efter falmet AI-hype og bedre tysk erhvervstillid
16:52 Kemivirksomheder i fremgang på dobbelt løft af anbefaling fra JPMorgan
15:45 Nvidia saves over fra start: Aktie trykkes ned med tæt på 12 pct. af kinesisk AI-robot
15:37 Visma har fået tilsagn nok til at tage dansk signeringtjeneste af børsen
15:37 USA/åbning: Nvidia og GE Vernova får mavepuster af kinesisk AI-robot
15:09 Schweizisk investeringsbank sætter gang i hundredvis af fyringer i spareplan
14:54 USA/tendens: Kinesisk AI-robot sender Nvidia og teknologi i dybet
14:22 Amerikansk techaktier sendes i hullet af kinesisk AI-konkurrence
13:47 Europa/aktier: Deepseeks AI-robot ødelægger humøret for teknologi- og energiinvestorerne
13:39 Hamas: Liste viser at 25 af 33 gidsler til frigivelse er i live
13:36 Valutahandlerne sejler i sikker havn i Japan og Schweiz
13:25 Mineselskab udnævnt som muligt opkøbsmål i 2025
13:11 Grønlandsbanken: Bestyrelsesmedlem er afgået ved døden
12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned