Asien: Stærkt blandede markeder med tæv til teknologi

Udgivet den 12-07-2024  |  kl. 06:32  |  

De asiatiske aktiemarkeder ligger stærkt blandede fredag, efter storudsalg i de amerikanske teknologiaktier, der udløste massive kursfald især i Nasdaq-indekset, men også tildels i S&P 500 indekset.

Torsdagens bekræftelse af en aftagende amerikansk inflation, sendte ellers markedsrenterne kraftigt ned, mens væddemålene på en rentesænkning i USA i september ringede på 100 pct.

Men det gav anledning til sektorrotation med storudsalg af teknologiaktier, hvilket smitter kraftigt af i de mange asiatiske teknologirelaterede aktieindeks.

- Den brede udvikling blev drevet af rotation og skift på tværs af sektorer. Det var de ellers vellidte navne, der blev solgt, og måske var det til dels teknisk i betragtning af, hvor strakt prissætningen har været, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne ifølge Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan er så godt som uændret.

De amerikanske aktiefutures indikerer små justeringer, når markedet åbner i New York senere på dagen. Futures peger på en marginal stigning i Dow Jones, mens S&P 500 og Nasdaq står til små kursfald.

I Japan er der øretæver til alt og alle. Ikke bare i kølvandet af kursfaldene på Wall Street, men også på grund af en kraftig styrkelse af den lokale valuta, yen.

Nikkei-225 indekset dropper tæt på 2 pct. efter adskillige dage med gentagne indeksrekorder, og Topix indekset følger trop med et minus på 1,0 pct.

De kinesiske investorer i Hongkong går mod strømmen efter et sæt overraskende gode eksportdata, mens fastlandsinvestorerne fortsat må se langt efter gevinster.

Hang Seng-indekset øger 2,0 pct., Shanghai Composite falder 0,2 pct., hvilket også gælder CSI 300-indekset.

Forude afventes de kinesiske BNP-data, der offentliggøres på mandag.

Børserne i Taipei og Seoul ligger markant under for de negative tech-bølger.

Taiex-indekset dykker 2,0 pct., og Kospi-indekset dropper 1,1 pct.

Singapores Strait Times er derimod i top med en stigning på 0,7 pct., og børsen i Sydney står til at lukke med en gevinst i ASX-indekset på 0,8 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -2,0
Topix -1,0
Hongkongs Hang Seng +2,0
China Shanghai Composite -0,2
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex -2,0
Sydkoreas Kospi -1,1
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,7
Sydney ASX 200 +0,8

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"