USA/T-bond: De lange renter faldt igen - spændet blev udvidet
De lange amerikanske statsrenter faldt igen fredag, hvor den tiårige rente tabte det, den havde vundet i løbet af torsdagen.
Renten endte ugens sidste handelsdag 5 basispoint lavere i 3,94 pct. Renten på den toneangivende toårige T-bond steg omvendt med 1 basispoint til 4,05 pct., og dermed blev afstanden mellem de to igen udvidet op i tocifret terræn.
Mandag morgen handles obligationerne ikke på markedet i Tokyo, der holder lukket i forbindelse med Mountain Day.
Torsdag spillede den ugentlige statistik over nytilmeldte ledige en afgørende rolle i udviklingen blandt både obligationer og aktier, men fredag var kalenderen tom, hvilket også blev afspejlet i et noget mere afdæmpet marked.
I næste uge bliver tempoet igen skruet en del op, når der venter et hav af nøgletal fra det amerikanske, hvoraf de nok mest interessante bliver den ugentlige ledighedsstatistik, PMI-tal for servicesektoren i august og ikke mindst de officielle inflationsdata for juli, der lander onsdag.
De voldsomme rentebevægelser i denne uge blev udløst af sidste uges officielle arbejdsmarkedsrapport, der var klart svagere end ventet og skabte nervøsitet omkring sundhedstilstanden i den amerikanske økonomi, hvilket fik markedets tro på rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at flyve i vejret.
Ifølge Bloomberg News er vurderingen i markedet fredag, at renten skal ned med 100 basispoint i år. Flertallet af økonomer, som nyhedsbureauet har spurgt, venter dog kun en rentenedsættelse på 25 basispoint i september.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Market Close❯ USA❯ indblik❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›