ISS' halvårsoverskud er mindre end ventet men omsætning og vækst overrasker positivt

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 07:47  |  
Arkiv: Foto

Servicekoncernen ISS nåede i første halvår af 2024 et overskud på bundlinjen, der var lidt lavere end ventet blandt analytikerne.

Det fremgår af selskabets halvårsregnskab tirsdag morgen.

Overskuddet efter skat endte på 869 mio. kr. i første halvår mod en forventning hos analytikerne på 926 mio. kr. Til sammenligning var resultatet i samme periode året forinden et underskud på 555 mio. kr.

Til gengæld landede både omsætningen og den organiske vækst bedre, end analytikerne havde forudset.

På toplinjen blev det til en omsætning på 40.681 mio. kr. mod ventede 40.206 mio. kr., mens den organiske vækst i først halvdel af året landede på 5,9 pct. Her var blandt analytikerne ventet 5,8 pct.

I andet kvartal lød omsætning på 20.591 mio. kr., hvor der hos analytikere var ventet 20.116 mio. kr., mens den organiske vækst i andet kvartal var 5,8 pct., hvilket var helt som ventet.

- Vi har med succes mobiliseret nye store kundekontrakter som DEFRA og Bygningsstyrelsen, og vi er godt på vej til at nå vores mål for hele året. På grund af den stærke likviditetsposition og udsigterne for pengestrømmen er vi i dag i stand til at øge vores aktietilbagekøbsprogram med 250 mio. kr. for de næste seks måneder, udtaler administrerende direktør Kasper Fangel i regnskabet.

Der var i perioden værre takter end ventet på driftsresultatet, der før særlige poster endte på 1580 mio. kr. Her havde analytikerne ventet et driftsoverskud på 1610 mio. kr. i årets første seks måneder mod 1250 mio. kr. i samme periode året forinden.

Driftsmarginen lød på 3,9 pct. mod ventede 4,0 pct. I 2023 landede marginen på 3,2 pct.

De frie pengestrømme endte i halvåret på 1095 mio. kr. mod negative 1074 mio. kr. i samme periode året inden.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve