Asetek varsler nedskæringer efter stor tilbagegang i andet kvartal

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 11:30  |  
Arkiv: Foto

Køleudstyrsproducenten Asetek var ramt af stor tilbagegang i andet kvartal fra en stor afmatning på markedet for vandkøling.

Det afspejles i høj grad i Aseteks regnskab for perioden, hvor omsætningen og bruttoresultatet er blevet tæt på halveret, mens der på driften var tale om et underskud.

Asetek venter ikke foreløbigt, at vinden vil vende på markedet for vandkøling. Det danske selskab producerer og sælger computerkølingsudstyr til store computerproducenter.

Derfor har Asetek igangsat en række omkostningsbesparende tiltag, der tæller en omstrukturering af organisationen og en neddrosling af de amerikanske aktiviteter.

- Asetek har igangsat tiltag for at tilpasse organisationen og ledelsen inklusive en nedskalering af de amerikanske aktiviteter. Tiltagene ventes at bidrage til årlige besparelser på cirka 3 mio. dollar med fuld effekt fra første kvartal af 2025, skriver Asetek i regnskabet.

Beslutningen følger hardwaremessen Computex i Taiwan i juni, hvor det efter arrangementet stod klart, at efterspørgslen er nedadgående.

- Omsætningen fra vandkøling i 2024 er primært påvirket af en svagere optur i markedet end ventet, der rammer alle kunder. Én kunde forlader markedet fuldstændig og en anden stor kunde har reduceret sine ordrer, fremgår det af regnskabet.

- I 2025 venter Asetek, at en OEM-kunde vil introducere en yderligere leverandør, hvilket sandsynligvis vil føre til færre ordrer. Væksten i vandkølingssegmentet er ventet igen i 2026 og årene efter baseret på nytilføjede kunder og kundefeedback, oplyses det videre.

Asetek venter, at vandkølingsforretningen vil være overskudsgivende i 2024 og frem.

I andet kvartal satte modvinden sit præg på regnskabet fra top til bund. Omsætningen blev reduceret til 12,7 mio. dollar fra 24,5 mio. dollar i samme periode året før.

Det justerede driftsoverskud før af- og nedskrivninger svandt i kvartalet ind til 0,2 mio. dollar fra 6,2 mio. dollar, mens der på driftsposten var tale om et tab på 1,2 mio. dollar mod et overskud på 4,1 mio. dollar et år før.

Forventningerne, der i juni blev suspenderet og genindført igen 1. juli, om en omsætningsvækst på minus 28 til 32 pct. og en justeret EBITDA-margin på 1-4 pct. fastholdes.

Tabel for Aseteks regnskab for første halvår af 2024:

Mio. dollar Q2 2024 Q2 2023 H1 2024 H1 2023 FY 2023
Omsætning 12,7 24,5 24,9 39,3 76,3
Bruttoresultat 5,8 11,1 11,1 17,6 34,7
Justeret EBITDA 0,2 6,2 0,2 8,9 15,9
EBIT -1,2 4,1 -2,6 5,2 9,4

Aseteks forventninger til 2024:

Pct. Ved Q2 2024 Før Q2 2024
Omsætningsvækst -28 til -32 -28 til -32
Justeret EBITDA-margin 1-4 1-4

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve