Carlsberg opjusterer trods skuffende toplinjevækst - bundlinjen overrasker positivt

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 17:50  |  
Arkiv: Foto

En stor sportssommer lakker langsomt mod enden, og for Carlsberg har det givet håb om et godt ølsalg. Det gælder ikke mindst i de måneder, der indgår i halvårstallene, og som det danske bryggeri lægger frem tirsdag aften efter børslukketid.

I årets første seks måneder har Carlsberg samlet solgt øl og drikkevarer for 38.766 mio. kr. mod 37.788 mio. i samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet et salg for 39.366 mio. kr.

I mængder var der tale om et salg på 53,4 mio. hektoliter øl og 12,3 mio. hektoliter andre drikkevarer i første halvår af 2024 mod 52,4 mio. hektoliter øl og 12,4 mio. hektoliter læskedrikke de første seks måneder året forinden. Analytikerne havde ventet et samlet salg på 66 mio. hektoliter - en sjat mere end de rapporterede 65,7 mio. hektoliter.

Flere analytikere har tidligere på året spået, at Carlsberg i årets løb skulle løfte forventningerne, da netop de mange sportsbegivenheder og det medfølgende salg af våde varer kunne byde på en positiv overraskelse. Omvendt har dårligt vejr og svigtende momentum også langsomt fået de forventninger til at forstumme.

Imidlertid løfter Carlsberg sin prognose for 2024 til en organisk vækst i driftsresultatet på 4-6 pct.

Tidligere så selskabet en organisk vækst i driftsresultatet, EBIT, på 1-5 pct. Forud for regnskabet var konsensus blandt analytikerne en vækst på 6,5 pct.

I første halvår tjente Carlsberg 6336 mio. kr. målt på driftsresultat før særlige poster mod 6272 mio. kr. i samme periode sidste år.

Bundlinjen viste et overskud på 4448 mio. kr., hvor analytikerne havde sigtet efter 3950 mio. kr. Det skal ses i forhold til et overskud på 4155 mio. kr. i perioden sidste år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve