Europa/aktier: Lavere end ventet amerikansk prisdata sendte markederne i grønt

Udgivet den 13-08-2024  |  kl. 18:05  |  

De europæiske aktier sluttede tirsdag i grønt, efter at en lavere end ventet vækst i de amerikanske producentpriser øgede forventningerne i markedet til en rentenedsættelse hos den amerikanske centralbank.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede tirsdag med en stigning på 0,5 pct.

Defensive aktier klarede sig godt drevet af blandt andet et plus på 3,5 pct. for det belgiske forsyningsselskab Elia Group og 2,4 pct. for den danske medicinalkæmpe Novo Nordisk.

Producentprisopgørelsen viste en årsvis fremgang på 2,2 pct. i juli, hvor økonomer adspurgt af Bloomberg News ventede 2,3 pct.

Opgørelsen løftede forventningerne til, hvor aggressiv den amerikanske centralbank kan gå til værks med rentenedsættelserne, forud for onsdagens forbrugerprisopgørelse.

Markederne svinger mellem en potentiel rentenedsættelse på 25 basispoint og en mere aggressiv reduktion på 50 basispoint på det næste rentemøde hos den amerikanske centralbank den 17.-18. september.

- Investorstemningen er stadig en smule rystet over, hvad der skete i sidste uge... de leder efter bekræftelse og klarhed om, hvad der foregår med hensyn til forbrugerpriserne, siger Teeuwe Mevissen, makrostrategichef hos Rabobank, ifølge Bloomberg News.

Tecan Group agerede med et minus på 17,3 pct. bundskraber i Stoxx 600-indekset.

Den schweiziske producent af medicoudstyr leverede et skuffende halvårsregnskab samt sænkede forventningerne for 2024, hvor finanshuset Morgan Stanley fremhæver svagheden inden for instrumenter og et dyk på mere end 20 pct. i Kina.

Det svenske regnskabssoftwareselskab Fortnox dykkede 10,6 pct. efter meldingen om, at administrerende direktør Tommy Eklund forklader selskabet med øjeblikkelig virkning.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september
10:50 ECB's Simkus ser kun lille sandsynlighed for rentesænkning i oktober
09:16 Rovsing går i plus og sigter efter højere omsætning næste år
09:14 Aktier/åbning: DSV og Nordea med fremme i grønt C25-felt før detailsalg fra USA
08:55 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for afgørende detailsalg og rentemelding
08:48 Tivoli forventer flere penge i kassen efter flot sensommer
08:18 Aktier/tendens: DSV kan køre frem på kursmålsbonanaza før detailsalg og rentemelding
08:12 Green Hydrogen Systems får ny finansdirektør
08:03 Topdanmark-aktionærer misser gevinst ved ikke at bakke op om salg
07:24 Obligationer/tendens: Detailsalg kan blive tungen på vægtskålen for Fed
07:21 DSV's kursmål hæves til 1800 kr. fra 1550 kr. af Bernstein
07:08 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for rentemøde i Federal Reserve