H+H har udfordringer i Tyskland og skærer toppen af indtjeningsprognosen

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Mens porebetonproducenten H+H ser positive tendenser på sine store markeder, Storbritannien og Polen, så byder det tyske marked fortsat på udfordringer. H+H ser derfor behov for ekstra udgifter til restruktutering af det tyske marked på 20 mio. kr. og skærer også toppen af sin prognose for årets driftsindtjening før særlige poster.

- Andet kvartal bekræftede de positive markedstendenser i Storbritannien og Polen, hvilket førte til stærk organisk vækst i begge lande.

- I Tyskland ser vi ikke noget opsving, og nybygningsaktiviteten er igen betydeligt lavere end sidste år. Derfor ser vi endnu ikke det fulde potentiale af vores forretningsforbedrende resultater endnu, siger administrerende direktør Jörg Brinkmann ifølge regnskabet.

Omsætningen i Storbritannien steg i andet kvartal til 247 mio. kr. fra 222 mio. kr. i samme periode året før. Den organiske vækst udgjorde 9 pct., og H+H har besluttet at genåbne en fabrik i Pollington for at være forberedt på fremtidig markedsvækst.

I Polen steg omsætningen organisk med 30 pct. til 210 mio. kr. i andet kvartal, mens salget i det centrale Vesteuropa, der blandt andet dækker over det tyske marked, faldt med 25 pct. organisk til 268 mio. kr.

Samlet bakkede omsætningen til 725 mio. kr. fra 731 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Driftsresultatet før særlige poster viste desuden et underskud på 5 mio. kr. mod et plus på 38 mio. kr. i samme periode sidste år.

SKÆRER TOPPEN AF INDTJENINGSPROGNOSEN

For hele 2024 præciserer H+H forventningerne og ser nu en omsætningsvækst på omkring 0 pct. i lokal valuta mod tidligere minus 5 til plus 5 pct.

Samtidig dæmper H+H forventningerne til driftsresultatet EBIT før særlige poster til 50-100 mio. kr. fra tidligere ventet 50-150 mio. kr.

H+H fik i juli stoppet produktionen på selskabets fabrik i Borough Green af de britiske myndigheder på grund af brud sikkerhedsstandarder.

Fabrikken er oppe at køre igen, men nedlukningen har som tidligere meldt ud kostet omkring 10-15 mio. kr. målt på driftsresultatet.

Tabel for H+H Internationals regnskab for første halvår af 2024:

Mio. kr. Q2 2024 Q2 2023 H1 2024 H1 2023 FY 2023
Omsætning 725 731 1369 1372 2672
EBITDA før særlige poster 41 87 67 159 244
EBIT før særlige poster -5 38 -168 59 57
Resultat før skat -39 -139 -206 -137 -283
Nettoresultat -29 -101 -159 -108 -246

H+H Internationals forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved H1 2024 Før H1 2024
Organisk omsætningsvækst (pct.) omkring 0 minus 5 til plus 5
EBIT før særlige poster 50-100 50-150

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge