Obligationer/åbning: Forsigtig begyndelse før svensk rentebeslutning

Udgivet den 20-08-2024  |  kl. 08:53  |  

Der er ro over renterne på det danske obligationsmarked tirsdag morgen, efter at også mandagen blev en særdeles afdæmpet dag i både Europa og USA.

Umiddelbart bliver tirsdagen endnu en af slagsen, da der igen ikke er store afgørende nøgletal på tapetet.

Højdepunkterne omfatter en vækstopgørelse fra Danmark, statistik for producentpriserne i Tyskland og en endelige opgørelse af inflationen i eurozonen i juli.

De to førstnævnte er allerede landet, og herhjemme voksede bruttonationalproduktet (BNP) ifølge opgørelsen med 0,6 pct. i andet kvartal sammenlignet med første, mens de tyske producentpriser som ventet faldt med 0,8 pct. på årsbasis og steg 0,2 pct. på månedsbasis.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme falder fra morgenstunden med 1 basispoint til 2,22 pct. efter en helt flad udvikling mandag.

Renterne holder sig efter sommerens store fald fortsat lavere, idet markedsdeltagerne stadig regner med en del flere lempelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i slutningen af året, end forventningen var før sommeren.

- Aktuelt indpriser markederne en overvejende sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank vil nedsætte renten med 25 basispoint på hver af de tre resterende møder i år. Selv om det er lidt mindre aggressivt end tidligere i måneden, så er forventningerne med til at fastholde markedsrenterne på relativt lave niveauer i både USA og Europa, skriver Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker hos Nordea, i en morgenkommentar.

- Vi vurderer dog, at de nuværende forventninger er for aggressive og ser derfor en overvejende sandsynlighed for, at renterne over den kommende tid igen vil begynde at trække højere - præcis som det skete efter de store rentefald i slutningen af sidste år, fortsætter han.

Mens investorerne kigger frem mod weekendens centralbanksymposium i Jackson Hole, kan de i mellemtiden desuden fornøje sig med blandt andet et svensk rentemøde tirsdag.

Her venter økonomerne en nedsættelse af styringsrenten til 3,50 pct. fra 3,75 pct., viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Rentebeslutningen offentliggøres 9.30.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

09:05 Boozts bundlinje skrumper trods vækst i omsætning og kunder
08:53 Coloplast-topchef får lavere lønpakke efter mindre bonus
08:45 Obligationer/åbning: Renter åbner i ro - investorerne afventer amerikansk præsidentvalg
08:40 Vestas OVERBLIK: Garantihensættelser og pres på serviceindtjening trækker ned
08:39 Aktier/tendens: Regnskabssæson i højt gear med Coloplast, ISS, Ørsted og Vestas
08:20 Ørsted tjener markant flere penge end ventet
08:17 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:08 Ørsted skruer på forventninger: Venter lavere investeringer og hæver bunden for indtjening
08:05 Vestas ordrebog når rekordniveau - ordreindgang flugter med det ventede
07:57 Vestas indtjening er skuffende i kvartal med flere garantihensættelser
07:47 Coloplast venter organisk vækst og indtjeningsgrad i nyt regnskabsår på niveau med seneste år
07:45 Coloplast leverer positiv overraskelse for omsætning og indtjening
07:22 Råvarer: Oliepriserne stiger forud for det amerikanske valg
07:20 Coloplast udvider ledelsesteamet som led i strategi
07:13 Obligationer/tendens: Amerikansk præsidentvalg bænker investorerne
07:04 Investeringsøkonom: Skuffende regnskab kan næppe undgå at blive bemærket
06:48 Asien: Stærke kinesiske data overskygger usikkerhed om amerikansk præsidentvalg
06:44 DSV kan stå med klimaregning fra opkøbet af DB Schenker
06:38 Høj kinesisk serviceaktivitet i oktober trækker hele aktiviteten op på flere måneders top
06:37 Ambu leverer lavere vækst end ventet - prognose peger også på lavere gear