Europa/aktier: Lettere positiv stemning anført af Ageas og Elekta

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 12:41  |  

En lettere positiv stemning præger onsdag middag aktiebørserne i Europa forud for aftenens regnskab fra den amerikanske techgigant Nvidia.

Selv om der er spænding om regnskabet og reaktionen på finansmarkedet efterfølgende, er investorerne på forhånd lettere positivt stemte.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks ligger onsdag ved 12.30-tiden 0,4 pct. højere efter stigninger i ni ud af de 11 undersektorer.

- Der er ingen måde at berolige investorerne på forud for Nvidias indtjening, fordi forventningerne er så høje. Der vil helt sikkert komme overraskelser uanset hvad.

- Det vil medføre kortsigtet volatilitet, siger Thomas Gehlen, senior markedsstrateg hos SG Kleinwort Hambros, til Reuters.

Kun energi- og ejendomsaktierne ligger i minus i Stoxx 600, mens teknologi trækker mest op med et plus på 0,9 pct.

Det belgiske livsforsikringsselskab Ageas topper i Stoxx 600 med et plus på 4,7 pct. efter et godt halvårsregnskab.

Driftsindtjeningen var bedre end ventet og drevet af stærk indstrømning af nye midler. Derudover fremhæver finanshuset KBC, at firmaet leverede det aktietilbagekøbsprogram, som investorerne havde håbet på.

Programmet er på 200 mio. euro, og det er ifølge finanshuset ING "formentlig lidt over forventningerne", skriver Bloomberg News.

Svenske Elekta, som laver udstyr til strålebehandling og -kirurgi, ligger også med helt fremme efter et overbevisende regnskab for første kvartal af 2024/25.

Både omsætning og indtjening var bedre end ventet.

- Vi har øget priserne, hvilket til en vis grad også påvirker det her kvartal, og der er mere i vente. Vores seneste produktlanceringer forventes at give en positiv effekt på marginerne og omsætningen senere på regnskabsåret, siger Gustaf Salford, der er administrerende direktør hos Elekta, i regnskabet.

Elekta-aktien stiger 4,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"