Europa/lukning: Britisk boligportal steg til vejrs efter opkøbsplaner

Udgivet den 02-09-2024  |  kl. 17:56  |  

Aktien i den britiske boligportal Rightmove tog et kæmpe hop mandag, hvor aktien steg 27,4 pct.

Det var nok til at sende aktien til toppen af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks mandag, der dog ikke rykkede stort på sig og endte med et samlet minus på 0,02 pct.

Stigningen for det britiske selskab kom, da den australske boligportal REA Group har kommunikeret, at et opkøb af Rightmove til en værdi af 5,8 mia. dollar, eller 39 mia. kr, overvejes.

Køberen har dog endnu ikke har været i kontakt med Rightmove om et bud, skriver Bloomberg News.

REA-aktien har Rupert Murdochs News Corp som hovedejer. Mandag tog den et dyk på 5,3 pct. på den australske børs, da der blev spekuleret i, om selskabet vil blive nødt til at udstede nye aktier for at finansiere det mulige opkøb.

I modsatte ende var der pres på den tyske våbenproducent Rheinmetall, der lå underdrejet efter resultatet fra lokalvalget i de tyske delstater Thüringen og Sachsen.

De foreløbige resultater i Sachsen gør det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD) til det næststørste parti med 30,6 pct. af stemmerne, skriver ZDF, mens de foreløbige resultater for Thüringen viser, at AfD bliver størst med 32,8 pct. af stemmerne.

Tredjestørst i begge delstarter er det nye parti Bündnis Sahra Wagenknecht (BSW), og det påvirker våbenproducenten.

- Det sætter fokus på, at både det ekstreme venstre (BSW) og det ekstreme højre AfD ser ud til at få øget tilslutning. Om det ender med at blive til mere, end det vi ser nu, er uvist. En ting er dog sikkert, begge partier ønsker ikke, at der skal sælge tyske våben til Ukraine, siger Lars Erik Skovgaard, der er senioraktierådgiver i Danske Bank.

Den tyske forbundskansler, Olaf Scholz fra socialdemokratiske SPD, kalder i en kommentar til Reuters valgresultaterne for "bitre".

Rheinmetall faldt 2,7 pct. mandag, mens det tyske DAX-indeks omvendt vandt 0,1 pct. samlet.

CAC 40 i Frankrig steg 0,2 pct., og det britiske FTSE 100 smed 0,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus