Asien: Fokus er rettet mod fredagens data

Udgivet den 03-09-2024  |  kl. 06:32  |  

Investorerne på de asiatiske aktiemarkeder afventer tirsdag ugens kritiske data fra det amerikanske arbejdsmarked i slutningen af ugen.

Samtidig holdes der øje med Kina, efter at weekendens og mandagens data har genoplivet bekymringerne over udviklingen i verdens andenstørste økonomi.

Fredagens amerikanske arbejdsmarkedsdata anses som hovedrolleindehaver i spillet om, hvor stor en rentereduktion den amerikanske centralbank, Federal Reserve, vil skyde den formodede rente-reduktionscyklus i gang med.

Hvis dataene overrasker positivt kan det dæmpe håbet om en række reduktioner, mens skuffelse langt under forventningerne sandsynligvis vil genoplive bekymringer om en forestående recession.

- Det hele kan koges ned til fredagens tal, siger strateg Raisah Rasid fra J.P. Morgan Asset Management i Singapore til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan falder 0,1 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald i de tre store amerikanske aktieindeks på 0,2-0,5 pct., når markedet genåbner i New York tirsdag efter den forlængede weekend.

Tokyo ligger blandet, hvor Nikkei-indekset viger 0,2 pct., mens Topix-indekset er positiv med et plus på hele 0,3 pct.

De kinesiske aktier bliver trukket ned nervøsitet over den kinesiske økonomi. Endnu en runde af data over de seneste dage har vist, at landets fremstillingssektor har det svært for fjerde måned i træk.

En strøm af indikatorer fremhæver den svage økonomi, der har domineret, siden de rigide covid-begrænsninger blev løftet i slutningen af 2022.

Og uden tegn på lempelser og stimulans fra regeringen, er nervøsiteten uden på skjorten inden næste runde af data med inflation og handelsdata i næste uge.

Samtidig giver ejendomssektoren fortsat problemer. I Hongkong falder aktierne i ejendomsselskabet New World Development til et to årtiers lavpunkt, efter at selskabet har estimeret et tab på 2,6 mia. dollar i første halvår.

Hongkongs Hang Seng-indeks falder 0,4 pct., og Shanghai Composite-indekset dykker 0,5 pct., mens CSI 300-indekset er næsten uændret.

I Taipei og Seoul falder børserne henholdsvis 0,2 pct. og 0,2 pct., mens Singapores Strait Times-indeks står med et plus på 0,2 pct.

Børsen i Sydney står til at lukke med et tab i ASX-indekset på 0,2 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,2
Topix +0,3
Hongkongs Hang Seng -0,4
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 0,0
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi -0,2
Indiens BSE Sensex n/a
Singapores STI +0,2
Sydney ASX 200 -0,2

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus