Råvarer: Oliepriserne falder efter positive udsigter til forhandlinger i Libyen
Oliepriserne falder yderligere onsdag morgen med udsigter til fremgang i forhandlingerne om olieblokaden i Libyen.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 73,33 dollar mod 74,04 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,87 dollar mod 70,56 dollar tirsdag eftermiddag.
Den politiske strid mellem rivaliserende fraktioner i Libyen reducerede produktionen med omkring det halve og bremsede eksporten.
Libyens lovgivende organer blev tirsdag enige om at udnævne en centralbankchef i fællesskab, hvilket potentielt kan afslutte kampen om kontrol over olieindtægterne.
Markedet forblev yderligere under pres grundet bekymringer om træg brændstofefterspørgsel ovenpå svage amerikanske PMI-tal og kinesiske data, der viser lavpunkt for produktionsaktiviteten i august.
Ugentlige amerikanske olielagertal er forsinket en dag efter at have være lukket mandag i forbindelse med den amerikanske fridag Labor Day. Tal fra American Petroleum Institute, offentliggøres onsdag aften, og officielle data fra Energy Information Administration offentliggøres torsdag.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2495,82 dollar mod 2477,90 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›