Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 06:36  |  

Aktien i Broadcom faldt 6,7 pct. i torsdagens eftermarked, selv om regnskabet for tredje kvartal overordnet set var som ventet.

Underliggende var halvledersalget imidlertid en tand under konsensus, ligesom salgsprognosen for fjerde kvartal skuffer en smule.

For det igangværende fjerde kvartal spår chip-producenten en omsætning på omkring 14 mia. dollar, og det er lidt mindre end forventningen på Wall Street, der ifølge Bloomberg News lyder på 14,13 mia. dollar.

Det tyder på, at den ikke-AI-drevne salgsvækst tager af, for selskabet regner fortsat med samlet AI-salg i 2023/24-regnskabet på 12 mia. dollar.

Koncernen havde i sit tredje kvartal et salg på 13,07 mia. dollar mod ventede 13,03 mia. dollar. Det afspejlede en vækst i salget på årsbasis på 47 pct.

Det justerede overskud per aktie blev på 1,24 dollar, sammenlignet med et konsensusestimat på 1,22 dollar, ifølge Bloomberg News.

Underliggende var der en afsætning af halvleder-løsninger, altså chips, på 7,27 mia. dollar mod spåede 7,41 mia. dollar, mens salget af infrastruktur-software endte på 5,80 mia. dollar mod konsensus på 5,50 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev på 7,51 mia. dollar mod et bud på Wall Street på 5,98 mia. dollar. Driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 8,22 mia. dollar. Her var ventet 7,95 mia. dollar.

- Broadcoms resultater for tredje kvartal afspejler fortsat styrke i vores AI-halvlederløsninger og VMware. Vi forventer, at indtægterne fra AI vil være 12 mia. dollar for regnskabsåret 2024, drevet af Ethernet-netværk og specialtilpassede acceleratorer til AI-datacentre, udtaler Hock Tan, topchef i Broadcom, i regnskabet.

- Transformationen af VMware fortsætter med at udvikle sig rigtig godt. Integration af VMware driver den justerede EBITDA-margin til 64 pct. af indtægterne, når vi afslutter regnskabsåret 2024.

Broadcom betalte i 2023 hele 61 mia. dollar for at overtage softwreselskabet VMware, som er specialiseret i cloud-computing.

Den ventede driftsmargin for fjerde kvartal på 64 pct. skal sammenlignes med 57 pct. et år tidligere og med en forventning på 61,25 pct. hos analytikerne.

Broadcom oplyser torsdag også, at det vil udbetale 53 cent per aktie i udbytte for tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed