Obligationer/åbning: Renten holder niveau - markedet ser mod onsdag og inflation fra USA

Udgivet den 10-09-2024  |  kl. 08:49  |  

Friske forbrugerprisopgørelser fra Danmark og Tyskland har ikke givet anledning til udsving på det danske obligationsmarked tirsdag.

Her er renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation åbnet i 2,12 pct. Det er uændret fra lukkeniveauet mandag.

Inflationen tiltog i august, viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag morgen.

Forbrugerpriserne steg på årsbasis med 1,4 pct. i sidste måned fra 1,1 pct. i juli. Der er dog tale om en udramatisk stigning, konstaterer cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank, der ikke ser nogen "anledning til bekymring".

I Tyskland er der også nyt om forbrugerpriserne, da den foreløbige opgørelse med en inflation på 1,9 pct. bekræftes.

Natten til tirsdag er den kinesiske handelsbalance blevet offentliggjort. Den viste i august en overraskende stærk vækst i eksporten, mens importen omvendt faldt. Facit blev et handelsoverskud på 91,0 mia. dollar i august mod ventet 81,1 mia. dollar og 84,7 mia. dollar i juli.

Dertil venter i eftermiddag nyt om tilstanden hos de små og mellemstore virksomheder i USA i skikkelse af erhvervsindekset NFIB. Indekset ventes i august marginalt lavere i 93,6 fra 93,7 i juli.

- Hvis NFIB-indekset viser, at virksomhederne oplever en aftagende efterspørgsel kan det presse renter ned, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Onsdag er der nye inflationstal at tage bestik af for markedsdeltagerne, når der fra USA offentliggøres forbrugerprisindekset for august.

Inflationen i USA har længe været en torn i øjet hos landets centralbank, Federal Reserve. Den seneste tid har centralbanken dog nedtonet sit fokus på inflationen, da den efter to år med høje renter er begyndt at arte sig. I stedet er opmærksomheden rettet på arbejdsmarkedet, så det amerikanske vækstlokomotiv ikke bremser for meget op.

De amerikanske forbrugerpriser ventes i august at være steget 2,5 pct. på årsbasis fra 2,9 pct. i juli. Til gengæld ventes kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, uændret at blive opgjort til 3,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Ørsted bragede i bund mens svensk investeringsplatform vandt frem
17:33 Amerikansk apotekerkæde falder tungt oven på søgsmål om ulovlige recepter
17:10 Tirsdagens obligationer: Renten faldt minimalt i Europa efter Trumps indsættelse
17:07 Ørsted får skåret kursmålet til hos SEB efter milliardnedskrivning
17:05 Ørsteds markedsværdi dykker med tocifret milliardbeløb efter nedskrivning
17:03 Tirsdagens aktier: Ørsted styrtdykkede efter chok fra USA mens Novo fik revanche
15:54 Ørsted får skåret stor luns af kursmålet hos Morningstar
15:45 ECB når sit inflationsmål i midten af i år spår Nagel
15:44 USA/åbning: Optimistiske investorer sender indeks op på første handelsdag med ny præsident
15:27 Tørlastindeks er faldet uafbrudt i en uge
14:29 USA/tendens: Investorerne vælger optimisme og futures stiger efter Trump-indsættelse
14:28 Føroya Banki opjusterer forventningerne
12:55 Ørsted har stadig stort kurspotentiale trods amerikansk modvind
12:47 Amerikansk industrikonglomerat stiger i formarkedet efter regnskab
12:20 Europa/aktier: Ørsted banker ned mens svensk investeringsplatform vinder frem
12:04 NNIT får skåret en femmer af kursmålet hos Carnegie
11:52 Genmab nærmer sig vigtig afgørelse: Det er fifty-fifty mener Jyske Bank
11:46 Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte
11:42 Obligationer/middag: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
11:26 Aktier/middag: Ørsted styrtdykker efter chok fra USA mens Novo tager lille revanche