Unicredit sætter sig på 9 pct. af aktierne i Commerzbank
Den italienske Unicredit er nu blevet den næststørste aktionær i tyske Commerzbank efter den tyske stat.
Onsdag morgen er det kommet frem, at Unicredit har overtaget en ejerandel fra den tyske stat på 4,5 pct., og at banken desuden har suppleret op med aktiekøb på markedet og samlet nu ejer 9 pct. af aktiekapitalen.
Tilbage har den tyske stat nu en ejerandel på 12 pct. i Commerzbank, skriver Bloomberg News.
Unicredit betaler 13,20 euro per aktie for de rundt regnet 53,1 mio. Commerzbank-aktier, som det har køb af den tyske stat. Transaktionen giver et provenu til Tyskland på 702 mio. euro, oplyser det tyske finansministerium onsdag.
Ifølge Bloomberg News repræsenterede den pris, som den italienske bank tilbød, "et betydeligt overbud" i forhold til alle andres bud.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›