Analytikere vurderer at DSV hæver buddet på tyske DB Schenker
Det er ikke utænkeligt, at danske DSV vil hæve sit bud på den tyske speditør DB Schenker.
Det vurderer flere analytikere over for Børsen.
- Jeg tror, DSV vil gå langt i forhold til købet af DB Schenker, for det er formentlig sidste chance for at lave et stort opkøb, som vil være med til at flytte betydeligt på deres tal. Derfor tror jeg, at de vil være villige til at hæve prisen, hvis det skulle komme dertil, og hvis de føler, det er nødvendigt, siger Per Fogh, analytiker hos Nykredit, der i sine analyser arbejder ud fra en købspris på 15 mia. euro, til Børsen.
To andre analytikere, som Børsen har talt med, forventer, at DSV hæver sit bud. De ønsker dog ikke at stå frem med navn og finanshus, fordi offentligheden reelt ikke ved, hvilke bud og løfter der ligger på bordet.
Lige nu er der dømt dødt løb mellem DSV og CVC Capital Partners om at overtage den store tyske logistikkoncern DB Schenker fra ejeren Deutsche Bahn.
De to har givet næsten enslydende bud i en salgsproces, som efterhånden har stået på længe, men CVC har i et brev tilbudt at forsøde betingelserne for et køb af Schenker og dermed annullere den fordel, danske DSV tilsyneladende har haft.
Det skrev Bloomberg News tirsdag efter at have haft adgang til en kopi af brevet.
Både DSV og CVC menes at have budt 14 mia. euro for DB Schenker, men kapitalfonden har oprindeligt gjort en del af sin foreslåede betaling afhængig af de fremtidige præstationer i virksomheden, hvilket har betydet, at Deutsche Bahn har indikeret en præference for det danske tilbud.
Mandag lagde CVC i sit brev mandag en alternativ model på bordet, hvor Deutsche Bahn mod en geninvestering på 1 mia. euro vil beholde en ejerandel i DB Schenker på 24,9 pct., og CVC har samtidig garanteret et afkast på 2,0-2,5 mia. euro i afkast, når Deutsche Bahn til sin tid træder helt ud af DB Schenker.
Dermed er kapitalfondens nye bud reelt på 16 mia. euro, skrev Bloomberg News.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›