Årsrapport 2023/24 - Øget kommercielt fokus efter et udfordrende år

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 20:29  |  

MEDDELELSE NR. 273

11. september 2024

Årsrapport 2023/24 (1. juli 2023 - 30. juni 2024)

Øget kommercielt fokus efter et
udfordrende år

ChemoMetecs omsætning faldt i 2023/24 med 8% til DKK 407,4 mio., og driftsresultatet (EBITDA) viste en tilbagegang på 26% og blev på DKK 186,2 mio. Omsætningen var negativt påvirket af et fald i salget af instrumenter på 35%, mens salget af forbrugsvarer og serviceydelser samlet steg med 13%. ChemoMetec igangsatte i løbet af året en gradvis lancering af instrumenterne XcytoMatic 40 og XcytoMatic 30, og denne er forløbet tilfredsstillende.

"Markedsforholdene inden for ChemoMetecs forretningsområder har været udfordrende i det forløbne år, og det har påvirket salget af instrumenter og også vores indtjening. Efter en vanskelig periode ser vi nu mere lyst på fremtiden - vi har intensiveret vores kommercielle fokus og har påbegyndt en gradvis lancering af vores nye, højteknologiske produkter, ligesom vi ser begyndende tegn på en bedring af markedsforholdene. Samtidig er der sket en tilpasning af organisationen, så vi bedst muligt er klar til at udnytte det vækstpotentiale, som vi forventer er til stede for ChemoMetec over de kommende år.

I det kommende år står vi over for en bredere lancering af vores to nye XcytoMatic-
instrumenter og introduktion af yderligere to instrumenter. Med de fire nye instrumenter opnår vi en betydelig styrkelse af vores samlede produktportefølje, og vi kommer til at favne en større del af vores kunders værdikæde fra udvikling til produktion. Det kommer til at betyde en øget diversificering af vores forretning og et stærkere udgangspunkt for at skabe fremtidig vækst - både inden for de eksisterende og nye markedssegmenter., siger administrerende direktør Martin Helbo Behrens.

Økonomiske resultater

I regnskabsåret 2023/24 faldt omsætningen med 8% til DKK 407,4 mio. målt i danske kroner og faldt med 6% målt i faste valutakurser.ChemoMetecs omsætning fordeler sig med 59% i USA/Canada, 32% i Europa og 9% i resten af verden.Omsætningen af instrumenter faldt i 2023/24 med 35%, mens omsætningen af forbrugsvarer og serviceydelser steg med 13%. Driftsresultatet (EBITDA) blev i 2023/24 på DKK 186,2 mio. mod DKK 251,0 mio. i 2022/23, og EBITDA-marginen blev i regnskabsåret 2023/24 på 46% mod 57% i 2022/23. Den lavere margin er en følge af højere personaleomkostninger, herunder engangsomkostninger i forbindelse med udskiftning af ledende medarbejdere, samt et relativt højere vareforbrug.Årets resultat faldt med DKK 42,4 mio. i forhold til året før og blev på DKK 136,3 mio.Årets omsætning og driftsresultat (EBITDA) er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger offentliggjort den 12. april 2024.Det indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte for regnskabsåret 2023/24 på DKK 4,0 pr. aktie svarende til en udbyttebetaling på DKK 69,6 mio.

Forventninger

ChemoMetec forventer i 2024/25 en omsætning i niveauet DKK 435-450 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 216-223 mio.

Der afholdes ikke telefonkonference i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten.

Yderligere oplysninger

Martin Helbo Behrens, CEO
Telefon: (+45) 48 13 10 20

Kim Nicolajsen, CFO
Telefon (+45) 48 13 10 20

Vedhæftet denne meddelelse

Årsrapport 2023/24 (Dansk)Annual Report 2023/24 (Engelsk)

Derudover kan årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com

Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com

Vedhæftede filer

Annual Report (DK) 2023-24 chemometec-2024-06-30-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Danske fedmeaktier blødte og trak Europa i rødt
17:19 Fredagens obligationer: Renter faldt efter amerikanske inflationstal
17:18 Novo banket i bund efter skuffende data - aktionærerne tabte omkring 690 mia. kr.
17:06 Fredagens aktier: Øretæver til Novo Nordisk og Zealand Pharma giver solid C25-nedtur
15:46 USA/åbning: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens inflationsdata skærer lidt af dykket
15:17 Jeudan har milliarder klar til opkøb: "Øget optimisme kan give flere transaktioner i 2025"
15:15 Novo/Jyske Bank: Kursreaktion virker som overreaktion
14:29 USA/tendens: Eli Lilly vinder på Novos kollaps mens frygt for nedlukning varsler rød start
13:33 Korr: Udsalg af Novo-aktier presser kronen
13:24 Udsalg af Novo-aktier presser kronen
12:29 Sydbank-analytiker: Voldsomt kursfald afspejler skuffelsen over Cagrisema-data
12:25 Europa/aktier: Danske fedmeaktier bløder og trækker Europa i rødt
12:22 Novo smadres på børsen efter skuffende fedmestudie - aktien taber 770 mia. kr.
12:11 Novos styrtdyk trækker C25-indekset ned i sit fjerdestørste fald nogensinde
12:09 Gubra og Zealand Pharma trækkes med ned af negativt nyt til Novo Nordisk
12:05 Novo lever ikke op til egne forventninger i vigtigt studie - aktien mister 900 mia kr -NY2
11:56 Novo lever ikke op til egne forventninger i kursfølsomt studie - aktien mister 700 mia kr
11:48 Aktier/middag: Zealand Pharma bankes tocifret ned efter FDA-afvisning og trækker C25 ned
11:28 Obligationer/middag: Små renteudsving før inflationsnyt fra USA
10:49 Jefferies ser kurslussing til Zealand Pharma som købsmulighed