USA/T-bond: Renterne faldt en spids i helt afdæmpet marked

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske statsrenter faldt en spids i fredagens handel, hvor stemningen ellers var til den positive side, men hvor forventningerne til næste uges rentemøde hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, også blevet skruet lidt i vejret.

Det er stort set skåret i sten, at centralbanken kommer til at sænke renten for første gang i denne cyklus i forbindelse med mødet, men det helt store spørgsmål er fortsat hvor meget.

Og selv om tendensen blandt investorerne det meste af ugen var til en lempelse på 25 basispoint, blev forventningerne igen skruet i vejret efter skriverier i de store finansaviser om, at en dobbeltsænkning på 50 basispoint fortsat kan være i spil.

Det betød, at handlernes væddemål på en rentenedsættelse på 50 basispoint fredag steg til tæt på 50 pct. fra 14 pct. torsdag, viste data fra CME's Fedwatch-værktøj ifølge Reuters.

- Der blev offentliggjort et par artikler i Wall Street Journal og Financial Times, som antydede, at en sænkning på 50 basispoint stadig er i spil, hvilket har fået markederne til igen at revurdere deres forventninger, lyder det fra analytikere fra Deutsche Bank ifølge Reuters.

Renten på den toneangivende tiårige T-bond faldt fredag med 2 basispoint til 3,65 pct.

Over dagen bevægede renten sig dog blot med 6 basispoint fra top til bund.

Den toårige rente faldt samtidig med 6 basispoint til 3,58 pct.

De amerikanske statsobligationer handles ikke mandag morgen, da de japanske markeder holder lukket i forbindelse med en national helligdag.

Fredagens eneste større nøgletal fra det amerikanske pegede da også netop på, at inflationen er ved at være tæmmet, og at der derfor nu er plads til pengepolitiske lempelser.

Forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan steg således til 69,0 i september fra 67,9 måneden før, og det er aftagende forventninger til inflationen, der har løftet humøret hos de amerikanske forbrugere, viser opgørelsen fredag.

Økonomerne havde ventet en stigning til 68,5 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Market Close❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord
13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem