Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 09:04  |  

Det danske obligationsmarked har indledt ugen med rentefald i fraværet af større nyheder, mens der ses frem til afslutningen på rentemødet i den amerikanske centralbank onsdag aften.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation falder 3 basispoint til 2,06 pct.

Fra morgenstunden er der kommet nyt om de danske producentpriser, der i august tog voldsomt til i fart. Her steg priserne på årsbasis med 5,8 pct. mod kun 0,3 pct. i juli, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dagens vigtigste nøgletal i form af det amerikanske tillidsindeks Empire Manufacturing venter i eftermiddag. Indekset, der måler erhvervstilliden i delstaten New York, ventes i september at være steget en spids til minus 4,3 fra minus 4,7 måneden før.

RENTESÆNKNING I SIGTE

Markedet kan mandag bruge ventetiden frem til onsdag på at regne på, hvor meget Federal Reserve kommer til at sænke sin rente.

I løbet af den seneste uge er handlerne nemlig begyndt at overveje mulighederne for, om den amerikanske centralbank kunne finde på at sænke renten med mere end 25 basispoint.

Spekulationerne følger skriverier i aviser som Wall Street Journal og Financial Times, hvori overvejelser om en sænkning på 50 basispoint har været antydet.

- Investorerne indregner stadig en lille sandsynlighed for en stor rentenedsættelse på 0,50 pct.point, men sandsynligheden raslede ned efter sidste uges inflationstal, hvor kerneinflationen kom ud lidt højere end ventet, skriver Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar.

- Vi vil have stort fokus på, hvilke signaler Fed-chef Powell sender med hensyn til kommende rentenedsættelser, og her er vores forventning, at Powell i modsætning til ECB-chef Lagarde vil fremstå agil og klar til at sætte renten ned adskillige gange.

Den Europæiske Centralbank sænkede torsdag i sidste uge renten for anden gang i år med 25 basispoint. Her fastholdt topchef Christine Lagarde, at banken vil gå datadrevet til værks og ikke låse sig fast på en bestemt rentebane.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Open❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Bekymringer om kinesisk vækst og Trumps toldmure pressede humøret i bund
17:05 Fredagens aktier: GN, Ambu og Zealand i C25-top - banker faldt på udsigt til lavere renter
17:01 Tesla-aktionærer har tjent 237 mia. dollar siden valgsejr til Trump
17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg