BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben

Udgivet den 18-09-2024  |  kl. 13:34  |  

Den tyske kemikoncern BASF går med tanker om at udskille forretningsbenet Agchem med henblik på en selvstændig børsnotering som led i en større restrukturering.

Det fortæller kilder tæt på overvejelserne til Bloomberg News.

Rygterne kommer forud for BASF's kapitalmarkedsdag 26.-27. september, hvor det er ventet, at topchef Markus Kamieth vil løfte sløret for, hvad der skal ske med kemikoncernens forretning for kemi til landbruget, Agchem.

En eventuel børsnotering af Agchem venter dog først adskillige år ude i fremtiden, fortæller kilderne. Datterselskabet omsatte i 2023 for omtrent 10 mia. euro og har ifølge Bloomberg News en markedsværdi på over 20 mia. euro.

Også dele af datterselskabet BASF Coating, der blandt andet producerer lakering til biler, kan komme i spil i restruktureringen - enten gennem et frasalg eller ved at indgå samarbejder.

På samme måde kan investorerne blive klogere på fremtiden for BASF's forretning for batterimaterialer. Her kan overskud fra eventuelle salg blive brugt til at styrke det tyske selskabs balance.

BASF's overvejelser modtages positivt af investorerne, der sender aktien i vejret med 5,0 pct. til 46,595 euro på børsen i Frankfurt.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:59 ECB's Kazaks: Usikkerheder bør holde rentenedsættelse i april i spil
17:55 Europa/lukning: Tysk kemikoncern i stort dyk på planer om aktiesalg i rødt marked
17:36 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:09 Fredagens obligationer: Renter faldt tilbage på dag med vigtig jobrapport
17:07 Medie: Putin er indstillet på foreløbig våbenhvile med betingelser
17:04 Fredagens aktier: Amerikansk nedtur trak danske aktier i dybet - Zealand faldt mest
16:39 Torm får skåret knap en tredjedel af kursmålet til 124 kr. af ABG
15:53 Trump truer Rusland med sanktioner og told
15:47 USA/åbning: Jobtal og toldtrusler giver rød amerikansk start - Broadcom går modsat
15:31 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - giver plads til lavere renter omkring sommer
14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec