Råvarer: Oliepriserne afslutter ugen med en stigning efter amerikanske rentelettelser

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 07:42  |  

Oliepriserne stiger fredag øgede spændinger i Mellemøsten mellem Israel og Hizbollah efter en række eksplosioner. Samtidig understøtter den amerikanske centralbanks rentesænkning onsdag fortsat.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,74 dollar mod 74,32 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,88 dollar mod 71,44 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede onsdag sin rente med 50 basispoint til overraskelse for flere økonomer, og det understøtter fredag fortsat oliepriserne.

Ifølge analytikere fra Citi vil det sæsonbetingede underskud på oliemarkedet på omkring 400.000 tønder om dagen understøtte oliepriserne i intervallet 70-75 dollar per tønde i løbet af det næste kvartal.

I Mellemøsten har en række eksplosioner af walkie-talkier og andet elektronik, som benyttes af Hizbollah, i denne uge skabt frygt for en regulær krig mellem det iransk-støttede Hizbollah og Israel. Israel har hverken afvist eller bekræftet ansvaret for angrebene.

Svag efterspørgsel i Kina tynger fortsat oliepriserne, idet raffinaderiernes produktion i Kina i august faldt for femte måned i træk. Væksten i Kinas industriproduktion faldt også til det laveste niveau i fem måneder i sidste måned, og detailsalget og priserne på nye boliger blev yderligere svækket.

- Det er stadig uvist, om Federal Reserves rentesænkning vil afbøde de nedadgående risici for olie på makroniveau. De grundlæggende faktorer er fortsat negative, og markedet bør være på vagt over for de risici, der stadig er i nedadgående retning, siger Gao Jian, der er analytiker hos Qisheng Futures Co., til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2594,95 dollar mod 2581,52 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år