Zara-ejer leverer bedre end ventet og belønnes med analytikerros og kursgevinst

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 10:14  |  

Det spanske tøjimperium Inditex , der blandt andet ejer Zara-butikkerne, har onsdag morgen fremlagt et halvårsregnskab med en større vækst i salget og indtjeningen end ventet.

Det overbeviser analytikerne og resulterer i en kursgevinst på 4,2 pct. til 48,20 euro på børsen i Madrid.

Regnskabet kommer også lidt som en lettelse for investorerne efter otte handelsdage i træk med fald.

Tøjkoncernens salg steg med 7,2 pct. i de første seks måneder af det forskudte regnskabsår til 18,1 mia. euro, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 18,02 mia. euro.

I lokal valuta opgøres salgsvæksten i perioden til 10,2 pct. Og indtjeningen er fulgt med op.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger samt renter og skat, EBITDA, steg nemlig 12 pct. til 3,54 mia. euro, hvor analytikerne havde regnet med 3,48 mia. euro.

På bundlinjen blev overskuddet 2,8 mia. euro efter en vækst på godt 10 pct.

ANALYTIKERE BIFALDER SOLIDE RESULTATER

Hos amerikanske Morgan Stanley beskriver analytikerne ifølge Bloomberg News resultaterne i halvåret som "solide", og børshuset ser fortsat tocifret salgsvækst som en god forsikring for investorernes fortsatte tillid til aktien.

Der henvises dermed til Inditex' melding om en positiv modtagelse hos kunderne af efterårs-/vinterkollektionen, der har betydet, at salget i butikker og online i perioden 1. august til 8. september er steget 11 pct. i lokale valutaer i forhold til samme periode sidste år.

Hos Bernstein noterer analytiker William Woods sig, at Inditex har formået at levere en god vækst og profitabilitet i selskabets "sværeste kvartal," referer Bloomberg News.

Også britiske Barclays ser positivt på regnskabet.

- Overordnet er det igen et sæt solide tal, og vi ser aktiekursen "outperforme" i dag på trods af en relativt krævende værdisætning, skriver børshuset ifølge Bloomberg News i en kommentar.

Udover Zara ejer Inditex brands som Pull&Bear, Bershka, Stradivarius, Massimo Dutti og Oysho.

Samlet driver koncernen 5667 butikker.

På trods af fald de otte foregående børsdage er Inditex med onsdagens kursgevinst steget med samlet 22,2 pct. i år.

Det er bedre end det brede spanske marked, hvor IBEX-indekset er steget med godt 12 pct. år til dato.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile