Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs

Udgivet den 27-09-2024  |  kl. 13:25  |  

Det italienske modehus Moncler anfører fredag en grøn bølge blandt de europæiske luksusaktier efter en uge med nye hjælpetiltag fra Kina.

Fredag er der yderligere hjælp til aktien, efter at verdens største luksusvarekoncern, LVMH, har knyttet bånd med Moncler.

De pæne plusser til luksusaktierne sender fredag det fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 i vejret med 0,4 pct. til rekordhøje 527,61.

Udsigten til en håndsrækning til de kinesiske forbrugere fra Kinas regering har ugen igennem ageret springbræt for luksusvareaktierne i Europa.

Blandt andet er Louis Vuitton-ejeren LVMH steget alle ugens dage og har fredag eftermiddag kurs mod et ugeplus på 16 pct.

Helt i toppen af Stoxx 600 ligger Moncler med et plus på 8,9 pct. til 56,70 euro på børsen i Milano.

Selskabet har fredag indgået en aftale med netop LVMH, der indirekte giver det franske selskab en mindre ejerandel i Moncler.

Med til vejrs er også britiske Burberry med et plus på 5,8 pct. til 702,40 pence i London, Hugo Boss med 4,3 pct. til 41,68 euro i Frankfurt og Gucci-ejeren Kering, der øger 3,6 pct. til 259,85 euro på børsen i Paris.

Den kinesiske regering har ugen igennem lanceret tiltag, der skal sætte skub i den økonomiske vækst efter længere tid med afmatning og frygt for mere. Tiltagene omfatter hjælp til ejendomssektoren, mere lempelige krav til bankerne og støtte til forbrugerne.

Blandt andet har regeringen frem mod friugen Golden Week uddelt rabatkuponer i udvalgte regioner for at få gang i forbruget.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/lukning: Dansk i top og bund af rødt marked trykket af jobtal
17:03 Fredagens obligationer: Renterne steg igen efter stærk amerikansk jobrapport
17:02 Fredagens aktier: Ambu trodsede rødt marked med kæmpe stigning efter opjustering
15:40 USA/åbning: Teknologinavne i bund efter stærke jobtal - Delta Air Lines går mod strømmen
15:26 Ambus finansdirektør: Stærk årsstart bag opjustering - fokus på kortsigtet succes og langsigtet vækst
14:43 Stærk jobrapport sender renterne i vejret og aktierne i dyndet
14:40 Efter stærk jobrapport: Økonom sår tvivl om flere rentenedsættelser i USA
14:31 USA: Jobskabelsen var klart stærkere end ventet i december
14:00 Ørsted får skåret over 20 pct. af kursmålet hos Nykredit
13:53 USA/tendens: Delta Air Lines belønnes for regnskab i nervøst marked før jobtal
13:44 Optur til apotekaktie efter bedre end forventet kvartal
13:05 B&O-topchef: Holder stand trods kinesisk nedgang forud for vigtigt strategiskifte
12:45 Europa/aktier: Britisk supermarkedskæde trækker ned i blandet marked - Ambu helt i top
12:06 Obligationer/middag: Renterne stiger fortsat frem mod imødeset arbejdsmarkedsrapport
11:33 Aktier/middag: Ambu skiller sig positivt ud efter opjustering i tæt på neutralt marked
10:35 Freetrailer indtager Ikea i Holland
09:59 Chemometec opjusterer forventningerne understøttet af salg og ordretilgang
09:19 Aktier/åbning: Ambu belønnes med tocifret kursstigning efter opjustering
09:08 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier
08:50 Brøndby vil hente 171 mio. kr. ved salg af nye aktier